Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i den betænkning, der er afgiven af det af de danske retsbetjente
i 1881 nedsatte udvalg om foranstaltninger til modvirkning
af vagabonderingen, således i skrifter fremkomne i Tyskland,
deriblandt „Die Vagabundenfrage" af Stubsbebg, og
således også af nationaløkonomerne.
Lavsvæsenet med sine herberger og sin geschenk,
sin anvisning på arbejde m. m. holdt i almindelighed de
vandrende håndværkssvende fri for at betle og
vagabondere på samme tid, som det holdt tilgangen til
håndværket indenfor rimelige grænser, afpassede efter behovet. Den
voxende storindustri, maskinernes udvikling og tiltagende
anvendelse i industriens tjeneste, den fysiokratiske
the-oris fordring på næringsfrihed bragte alt i dette århundredes
begyndelse Frankrig, England og Preussen ind på
næringsfrihedens principer i større eller mindre udstrækning. Frem
heraf voxede senere den fuldstændige næringsfrihed i flere
lande, således i 1857 i Danmark, 1859 i Østrig og 1869
i det tyske rige. Hermed faldt lavene og med dem de
mange for håndværkernes udvikling og erhverv betryggende
bånd, kun den rejsende håndværkssvend blev tilbage, og traf
man ham før kun betiende paa landevejen, kan man nn f.
ex. møde ham, ung, velklædt, alt om efterårsaftenen på
Københavns gader, lettende på hatten og riggende.
Istedenfor håndværkeren fik man arbejderen, af navn
fri, men i virkeligheden mere afhængig end før af
arbejdsgiveren og af markedets svingninger. Disse komme dels
tilfældigt, dels periodisk, særlig om vinteren, og de
medføre som oftest arbejdslønnens nedgang eller arbejderens
afsked. Medens håndværkeren forhen gik på vandring
mindre ofte af tvang., mere for at følge god skik og lære
noget, drive arbejdsforholdene nu mange til at søge
andensteds hen for at finde arbejde; er dette forgæves, medfører
det let fornedrelse og fald. Den dårlige og den usolide
arbejder bliver snart en stedse rejsende håndværkssvend. Hele
verden står ham jo åben, som skomageren svarede, da han
på landevejen mødte amtmanden og denne sagde: „Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
