- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 6 (1883) /
122

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og på den anden side rammes den ikke egenlige løsgænger
let for hårdt og gøres efterhånden til habitoel løsgænger.
På dette punkt har emnet den interessante side, at der i de
forskellige lande atter her kommer en stærk fordømmelse
frem af anvendelsen af de korte, lidet intensive straffe, idet de
ofte enten blive resultatløse som forbedrende eller blot og bar
nedbrydende. Der peges herigennem også fra denne side
hen på en anden form for straffeidømmelsen og for den deraf
følgende straffefuldbyrdelse. Forsåvidt spørgsmålet berører
fattigvæsenet, idet der kan blive tale om at henvise
løsgængeren til dette, så har det tilstrækkelig vist sig, at
dettes interesse ikke strækker sig udover den kommune,
det repræsenterer, og denne har ingen interesse af at
forøge fattigbyrden, hvorfor tilbøjeligheden er størst til at
lade løsgængeren løbe og søge underholdet i andre kommuner.

I følelsen af ondets overhåndtagen og af autoriteternes
mangel på evne til at hæmme det have samfundene søgt
dels at værne sig imod trykket dels at redde de individer,
som give håb, fra at forøge løsgængernes skare. Her have
vi altså atter en sag, hvori samfundet ligesom skyder
autoriteten noget tilside for selv at tage en del af byrden
på sine skuldre.

Blandt de midler, som samfundene have forsøgt at
anvende mod løsgængerne, lå vistnok foreninger mod tiggen
ved dørene nærmest. Disses udbredelse voxede hurtigt
i de sidste år i Tyskland; men deres betydning er man
dog nu ved at anse snarere for uheldig end heldig. Den
faste understøttelse, som man gav som ækvivalent for tiggeriet,
samlede løsgængerne i større antal end før til flere byer,
og understøttelsen ansås som en berettiget fordring. Om
dagen foretoges udflugter til omegnen for at betle, og om
aftenen drog løsgængerne til byen for at få frit logis af
foreningens kasse. Men det er ikke blot de foreninger,
som give penge, der anses for uheldige; også de, der yde
naturalforplejning, have vist et lignende resultat; de have
også kun bidraget til at befordre vagabonden videre på

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1883/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free