Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
offenlighed vedtoges. løvrigt blev dødsstraffens fuldbyrdelse
ved faldøxe og hemmeligt diskuteret ved straffelovens
forhandling i rigsdagen i 1865, men dette forkastedes den gang
med betydeligt flertal.
Et moment, som iøvrigt kunde gøres gældende til
fordel for dødsstraffens afskaffelse særligt i Danmark, er dette,
at vi ikke her kende til de raffinerede mord, som Frankrig
f. ex. kan opvise i ikke ringe antal, eller til de
profession-nelle mordere, som i Italien bringe mordenes ärlige
mængde op i høje tal. Ikke destomindre siges jo den
nuværende franske justitsminister at have til hensigt at
foreslå dødsstraffen afskaffet, ligesom der i Italien er en
overvejende stemning i kamrene for det samme.
Denne igennem årtier voxende tilbøjelighed til at
afskaffe dødsstraffen eller i hvert tilfælde dens fuldbyrdelse
er i sine virkninger også et bidrag til at undergrave de
hidtidige principer for strafferettens dogmer. Den er et
vidnesbyrd om, hvorledes også på dette punkt de theoretisk
filosofiske læresætninger må vige pladsen for den praktisk
humanistiske tendens, der er nutidsåndens særkende. Denne
sidste synsmåde tillægger straffen en forbedrende opgave
ved. siden af det at lære den straffede at bøje sin villie
under samfundets love. Men intet af dette opnås igennem
dødsstraffens fuldbyrdelse; i hvert tilfælde kommer
forbryderen da ikke til at levere noget bevis derfor i sit liv.
Dette skulde dog være det praktiske resultat. At
fuldbyrde dødsstraf for derved at afskrække andre fra at begå
lignende forbrydelser har efter de fleste oplysninger, som
foreligge, heller ikke haft noget praktisk resultat, idet
forbrydelser, som medføre dødsstraf, have været hyppigere i
de perioder, hvor den fuldbyrdedes, end i de perioder, hvor
dette ikke er sket. Desuden bliver af dette hensyn
forbryderen, som henrettes, næsten, om man kan sige så, en
ufrivillig martyr for sine medmennesker. At samfundet ved
at dræbe morderen skulde tage oprejsning bos denne for
et eller flere af dets medlemmers drab, kan ikke være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
