Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligger jo netop en undvigende erkendelse af en påstands
rigtighed. Også — der er mange børn og unge personer,
for hvem det, som forholdene ere, kommer til at hedde
,aldrig". Kort sagt den udtalelse af Hr. Mølleb er kun et
mundsvejr, og mere har han ikke at sige derom, ikke et
ord mere om hovedpunktet i sagen, det, hvorpå
spørgsmålet om en forandring beror. Thi at Hr. Mølleb strax
derpå søger at give det udseende af, at jeg var kommen
for tidlig med mine udtalelser, kan dog ikke modbevise
min påstand.
Når Hr. Mølleb for denne sin, iøvrigt irrelevante,
bemærkninganfører fra mødet i Kristiania en udtalelse af Hr.
Byfoged Voss, findes denne ikke som citeret i den officielle
beretning om mødet, som udkom i Tidsskriftets sidste
numer i November 1882. Men forøvrigt indeholder jo
citatet, at det ønskelige var, at det offenlige fik fat på
de for fald stående børn så tidligt som nudigt*) osv. Denne
udtalelse kan dog kun forstås som en samstemning med
min opfattelse.
Når Hr. Mølleb endelig side 72 i beretningen siger;
„Ved mødet i Kristiania var der altså ingen sympathi for
Hr. Stuckenbebqb ordning . “ og støtter dette på udtalelser
af de to præster Feuk, som oplyste: „at man i Sverige mere
ad privat vej end ad lovgivningsvejen søgte at få
præventive foranstaltninger fremmede", ligesom på, at Direktør
Petersen i Kristiania erklærede, at der ingen sympathi var
i forsamlingen for statsanstalter, og at Pastor Munck
tiltrådte denne mening for Danmarks vedkommende, så er dette
løs tale. Beretningen om mødet har foreligget længe nok,
til at der i dette punkt kunde være tilføjet Hr. Møllebs
beretning en rettelse. Udtalelserne fra Sverige anførte kun
faktum og erkendte, at lovgivningsmagten måtte træde til.
Direktør Petebsen talte om sympathien i verden i det hele
taget og ikke om forsamlingen, og Pastor Munck stillede
*) Udhævet af Forfatteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
