- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 6 (1883) /
267

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dernæst gælder det at opdrage fangen til at skrive
anstændigt, ligefrem, sundt, alvorligt, rigtigt. Han m& ikke
lade sin kåde pen gøre lystige volter p& papiret, han m&
ikke tale nedsættende om fængslet og funktionærerne, han
må ikke rive ned på dommer og øvrighed, heller ikke må
han føre dette almindelige ord, at den og den har aflagt
falsk ed mod ham og at han skal huske det, når han
kommer ud. Men han må også advares mod den sødladne
skrivemåde, den hyklerske, smigrende. Jo mere ligefrem
og oprigtig han er i sine breve, desto bedre. Her kan
man opmuntre og bestyrke, ligesom man har rigelig grund
til at korrigere ham, når han viser tilbøjelighed til skriftlig
at gå på stylter. Brevskrivningen er i det hele et stort
opdragelsesmiddel i de overordnedee hånd.

Jeg har grund til at tro, at, man flere steder overser
fangernes korrespondance og mener, at man kun behøver
at kaste et løst blik på den til undgåelse af åbenbare
skandaler. Jeg tror det er meget ilde, når f. ex. ikke præsten
læser både indgående og udgående breve, men overlader det
til direktøren. Arbejdet bør deles mellem dem og de bør
hyppig konferere om brevene. Af dem er der meget at
lære, og man bør ikke vrage noget middel, som kan tjene
til at belyse fangerne, da man går omsom i et mørke, når
man ikke anstrænger sig af alle kræfter for at lære dem
at kende.

Der er 2 ydre omstændigheder, som i dette øjeblik
bevæger mig til at fremkomme med mine bemærkninger. Her
ligger paa mit bord et med gloende billeder udstyret brev
fra en pige, som kalder sig sødskendebarn til en ung fange,
hvem vi overflyttede hid fra Akershus strafanstalt, da han
havde fyldt sit 18de år. Af brevet fremgår, at hun har
korresponderet med ham i fællesanstalten. Her forbydes
korrespondancen, da der rimeligvis foreligger et af disse
kærresteforhold, som fængslet ikke bør sanktionere, men
den burde også efter vort skøn være bleven forbudt i
fællesanstalten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1883/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free