Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ui
Jeg ved slet ikke, hvorledes jeg skulde være kommen
ud af det i fængslet, hvis jeg ikke både i brevene fra fanger
og brevene til fanger havde haft så ypperligt et middel til
at lære dem at kende og til at komme dem ind på livet.
Strax fra min ansættelse som fængselspræst gjorde jeg mig
til regel at notere ethvert brev, som kom eller gik, i min
bog over fangerne, med nøjagtig angivelse af datum, adresse
og, hvor der var anledning dertil, korte antydninger af
indholdet, og jeg befandt mig så vel derved, at jeg aldrig
ophørte dermed i de 6 år, jeg tjente ved fængslet.
Naturligvis tager det nogen tid, men langt fra så megen, som
man skulde vente, idet øvelsen gør mesteren; det er kun i
begyndelsen, medens man endnu ikke kender fangen nærmere,
at der skal læses med omhu, og heldigvis ere vore fængsler
i norden jo ikke overfyldte. Ganske urigtigt vilde det
naturligvis være for sin egen skyld at forholde fangerne deres
breve i mange dage, til man selv havde fuldendt studiet af
dem; det mærke de snart, og det tilgive de ikke præsten,
men expederer man hurtigt og med god villie, ville de fleste
og navnlig de bedste fanger betragte præstens
opmærksomhed for deres breve som en opmærksomhed mod dem selv.
Man siger jo nok, at fangebreve ere indholdsløse, så
den tid, der anvendes på dem, er spildt, og til en visgrad
har man ret. De fleste breve, som soldater skrive hjem
under en krig, ere også indholdsløse eller angå kun
småting, som de fleste læsere ikke ville have mindste nytte af.
Men ligesom man i Danmark har kunnet samle en ikke
uanselig bog af soldaterbreve fra 1848—50, der virkelig
fortjente at opbevares, således tror jeg også, det går med
fangebreve. Der er guldkorn at finde i dem, når man har
levende interesse for fanger og fangekår, og de forekomme
efter mit skøn ikke så sjeldent.
For at behandle den enkelte fange rigtigt, skal man
gerne have rigtig rede på familieforhold og på hele fortiden;
hvad akterne give, er ofte utilstrækkeligt og ofte farvet.
Brevene, både de afgående og de kommende, give mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
