Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dommene bestemte straffetider stedse sammenlægges og betragtes
som en enhed — såvel ved spørgsmålet om, hvor straffen skal
udstås, som selvfølgelig også mrd hensyn til den afkortning i
straffetiden, der skal finde sted, når straffen bliver at udstå i Bodsfængslet.
Til de enkelte bestemmelser i det foreliggende udkast skal
departementet kun knytte følgende korte bemærkninger, idet man
forøvrigt tillader sig at henvise til ovenstående almindelige
begrundelse.
Ligesom loven af 12te Juli 1848 blev gjort anvendelig alene på
dem, der domfældtes for forbrydelser begåede, efterat loven var
trådt i kraft, antages dette også at burde gælde for nærværende
lovs vedkommende.
Departementet har haft under overvejelse, om dog ikke den ny
regel for afkortningen burde gøres anvendelig med hensyn til alle
de forbrydere, som efter lovens ikrafttræden indsættes i Bodsfængslet,
forsåvidt reglen er mildere end den nugældende bestemmelse om
afkortningen. Da spørgsmålet imidlertid alene vilde få praktisk
betydning for deres vedkommende, som i Bodsfængslet skulde udstå
strafarbejde i 4de grad efter dom for forbrydelser, begåede før lovens
ikrafttræden, og da dette kun kan hænde med forbrydere (mellem
18 og 80 år) fra enkelte landsdele, antages en udtrykkelig bestemmelse
i loven om, hvorledes der i denne henseende skal forholdes i
overgangstiden, at være mindre fornøden. Departementet formen»*, at
det rette vil være, at man i lighed med, hvad tidligere i lignende
tilfælde har været iagttaget, ved anvendelse af
benådningsmyndigheden lader den ny lovs mildere regler komme dem tilgode, der
har begået forbrydelserne før lovens ikrafttræden.
At man i udkastet istedetfor strafarbejde „i femte gradu har
brugt det tilsvarende udtryk „på sex måneder eller derover indtil
tre år“ (straffelovens kap. 2 § 5, e), er sket af hensyn til
bestemmelsen om straffedommes sammenstød, for nemlig at afskære enhver
tvivl om, at maximumstiden for idømt strafarbejde, når det skal
udstås i Bodsfængslet, ikke må overstige B år.
Til at gøre nogen forandring i den i bodsfængselsloven fastsatte
maximum8tid for den cellestraf, som med vedkommendes samtykke
kan anvendes, antages der ikke at være grund.
I bodsfængselølovens § 1 er der tillige udtrykkelig fastsat en
minimumsgrænse for den tid nogen med sit samtykke kan
hensættes i Bodsfængslet. Nogen tilsvarende bestemmelse er ikke
optagen i departementets udkast. Det kan nemlig ikke skønnes, at
den vilde få anden virkning end at hindre, at man kunde indsætte i
Bodsfængslet forbrydere, der er ilagte nogle måneders strafarbejde
som efterskudsstraf (straffelovens kap. 6 § 17). Men det vil ofte
kunne hænde, at sådanne forbrydere egner sig mere for cellefængslet
end for fællesanstalten, og der formenes derfor ikke at være grund til
ganske at udelukke dem fra adgangen til at udstå straffen i celle.
Jfr. beretning om Bodsfængslet for 1875, s. 68. At på den anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
