Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
At straffe lovens overtrædere er således ikke blot ret,
men ubetinget pligt. Det samfund vil ikke længe bestå,
som slapper på denne grundsætning.
Det vilkår, hvorunder enhver borger, uanset stand, alder
eller køn, befinder sig indenfor det ordnede samfund, er
derfor dette: „vil du undgå borgerlig straf, må du se til at
undgå forbrydelsen, overtrædelsen af samfundets love“.
Erfaringen viser imidlertid, at knn altfor mange træde
den bestående lov og orden under fødder. Grunden hertil
er i almindelighed mindre uvidenheden end den onde villie.
Der har altid været dem, der indenfor det lovordnede
samfund have krænket lovens hellige krav, og det tør vel også
med sikkerhed siges, der vil altid blive sådanne. Derpå
må samfundet derfor være forberedt. Samfundet må kunne
fuldbyrde straffen på lovens overtrædere til enhver tid;
kan eller vil det ikke fuldbyrde straffen, har personlig pligt
og ansvarlighed, tilregnelighed og skyld intet mere at sige.
Men i forbindelse hermed stå tre vigtige spørgsmål.
Det første er: „Hvorledes kan samfundet på bedste måde
forebygge forbrydelserne?4* At det er samfundets pligt om
muligt at forebygge lovenes overtrædelse, anser jeg for
ligeså uomtvisteligt, som at det er lægens pligt om muligt at
forebygge, at et menneske mister et af sine lemmer. Og
at samfundet uden at slappe på moralen, uden at overgive
sin egen existents til den eller de enkeltes vilkårlighed,
gennem lovforbedringer kan bortrydde mangen en
samfundssygdom, anser jeg for ligeså uomtvisteligt. — Det andet
spørgsmål er dette: „Når det er samfundets ret og pligt at
straffe lovens overtræder, hvorledes bør da straffen
fuldbyrdes?** Også forbryderen tilhører, om han end er
hjemfalden til straf, fremdeles det ordnede samfund. Han kan
betragtes som et mere eller mindre vissent lem på
samfundets legeme; men heller ikke forbryderen er et
fuldstændigt retløst individ, der for hvilkensomhelst overtrædelse
bør bortskæres af samfundslegemet. Retfærdigheden kræver
kun en retfærdig gengældelse ligeoverfor lovens krænkelse;
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
