Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget berettiget krav på at behandles og sættes lige med
den lovlydige og pligttro borger, eller, som det sker, hvor
den sædelige retsbevidsthed er sovnet ind, at man anser
ham som en helt, der kækt bryder samfundets bånd. Vi
behøve blot at tage ham, som han er. Men det er ikke
dermed sagt, at samfundet gennem sin lovgivning, eller at
også den almindelige mening, som i vore dage har ikke så
lidet at sige, har indtaget den rette stilling til forbryderen,
stillet ham under det rette vilkår.
Der er navnlig tvende meninger eller retninger
lige-overfor forbryderen, som i vore dage gøre sig gældende;
de ere hinanden modsatte, men begge lige falske og bør
derfor undgås.
Den ene repræsenteres af en vidtgående filantropisme,
den falske menneskekærlighed. Denne retning ser vistnok
med rette forbryderen ikke blot som det samfundsfarlige
individ, men tillige som det ulykkelige menneske, der har
faret vild, og som just ved sin vildfarelse er bleven
ulykkelig; og fordi han er ulykkelig, bør han være genstand for
medfølelse. Så rejser sig det spørgsmål: „Hvad kunne vi
gøre for ham?“ Herpå er endnu intet at sige; det er
altsammen fuldkommen sandt og rigtigt. Men det falske er
det, at man glemmer forbrydelsen, navnlig over den hårde
straf, hvortil han eft u* lovens ubønhørlige krav er
hjemfalden. Dvæler man ensidigen ved straflidelsen, står man
i fare for i forbrydelsen kun at se en let forklarlig og
uskyldig extravagance, en vildfarelse, hvis tilregnelighed og skyld,
med et ord, hvis hele sædelige natur formindskes eller
udviskes. Glemmer man forbryderens onde villie og
samfundsfarlighed, er det ikke langt fra, at man kommer til at
betragte ham som en martyr, der ved sin lidelse vinder en
vis glorie, som fordunkler den borgerlige retfærdigheds krav
og samfundets autoritet. Navnlig er dette desværre
tilfældet ligeoYerfor de groveste og farligste forbrydere, hvis
haarde dom let vækker en falsk sympati, hvorunder man
glemmer, hvad han har gjort, over, hvad han må lide. Intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
