Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ret til arbejdsløn. Han hævdede dette ved at henvise til,
at fangen dog har et vist mål af rettigheder ligesom også
en biugsværdi. Hans forpligtelse til at arbejde berører
arbejdets slags, det fastsatte pensum, men ikke overarbejdet.
Værdibegrebet behersker he!e vor økonomiske existens;
hvorfor er fangen en undtagelse? Ved at fastsætte et pensum
gøres kun krav på hans arbejdskraft, medens han har en
ret til overarbejdet og dets løn. Ellers kan man heller
intet overarbejde vente. Efter theserne er han kun
arbejds-slave med total konfiskeret arbejdskraft. Og dog er der
fange.r, som fortjene langt mere ved deres arbejde, end de
skulle yde staten. Både staten og fangen have krav på
arbejdsudbyttet. Fangen må godtgøre staten för
underholdet m. m. Staten må give ham løn for overarbejdet.
På denne opfattelse vilde ingen af de tilstedeværende
fængselsmænd gå ind. Det gjordes i det væsenligste
gældende, at skal fangen afholde alle udgifter ved
straffefuld-byrdelsen, får han slet intet af udbyttet af sit arbejde.
Den fri mand har ofte svært nok med at ernære familie og
skatte til staten, han kan intet lægge op. Fangen derimod
skulde underholdes af staten og dog kunne lægge sig penge
op i strafanstalten. Præmien har desuden en pædagogisk
side, da mange af fangerne ere arbejdssløve folk.
Spørgsmålet ved afstemningen blev således egenlig om
„gave“ eller „løn", og vedtoges den sidste betegnelse, måtte
de opstillede theser falde bort. Disse vedtoges
imidlertid alle.
Det sidste forhandlingsemne lød således: Hvorledes
bør beskyttdsesforeningerne for straffanger være indrettede;
bør særligt understøttelsen udstrækkes til fangens nærmeste
under hans straffetid; og hvad kan der gøres for at holde
foreningsvirksomheden vågen i de kredse, hvor der sjéldnere
stilles krav til den?
Forhandlingerne herom varede ikke længe, ligesom de
heller ikke bragte noget egenlig nyt frem. De almindeligt
udtalte og erkendte sætninger, at fængselsselskabemes virk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
