Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
situation. En tredie indskrænkning er i mange lande
påbudt, nemlig at en vis del af arbejdsfortjenesten skal
henlægges til fangens løsladelse. Dette synes mig meget
hensigtsmæssigt, da det er af vigtighed for den løsladte at
have lidt til at stå imod med, indtil han kan komme til
at fortjene noget. Her i Danmark er det regel, at den
halve del af arbejdsfortjenesten skal oplægges til løsladelsen,
og hvad der oplægges forrentes af statskassen, der skænker
fængselsselskaberne renterne. Det kan — som ovenfor
berørt — være rigtigt, at fangen ikke får fri rådighed over
disse oplagte penge efter løsladelsen, men at de udbetales
ti) politiøvrigheden eller fængselsselskaberne på det sted,
hvor fangen tager ophold, hvilke da kontrolere pengenes
brug. Navnlig bør dette formentlig iagttages, hvor betinget
løsladelse før straffetidens udløb finder sted. Med hensyn
til dette punkt er det for Danmarks vedkommende i § 17
af den kgl. anordning af 13 Februar 1873 bestemt, at indtil
*/s af den betingelsesvis løsladtes oplagte arbejdsfortjeneste
ved løsladelsen kan tilstilles politiet til anvendelse for fangen,
medens resten først udbetales fangen åf fængslet, når den
fuldstændige frihed indtræder.
Spørges der, hvilken brug fangen under sit ophold i
fængslet kan gøre af den del af arbejdsfortjenesten, som
han disponerer over, eller med andre ord, hvad fængslets
bestyrer kan tillade ham at anvende sine penge til, må
svaret blive, at fangen for sine penge kan anskaffe sig
sådanne ting, som hän efter det ovenfor udviklede må være
i besiddelse af udover, hvad der ydes ham af fængslet.
Hvad dette kan yde, kan være genstand for forskellig
opfattelse. Mig forekommer det naturligst at indskrænke
fængslets pligt til kun at omfatte ydelse af sådanne ting, som
kunne kaldes almindelige, for alle mennesker fælles
fornødenheder, materielle eller ikke materielle, og at lade fangen
selv anskaffe sig, hvad der går derud over. Som
almindelige fornødenheder af ikke materiel art, som fængslet altså
formentlig bør anskaffe, kan nævnes: brevpapir skrivema-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
