Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
synes allerede Enheden i Institutionen at være delvis brudt:
og dernæst vil det overhovedet næppe være muligt at
gennemføre Tanken: jo længere man kommer frem i Bogen og
ser, hvilket omfattende og vidtrækkende
Administrations-og Tilsynsarbejde der er tiltænkt Værgerne, desto
tvivlsommere maa det stille sig, om disse Virksomheder kunne
gennemføres som ulønnede: Tilsyn med Hjemmene,
Forhandlinger med Forældrene, Rapporter til Retten,
Indstillinger til Overværgen, Appelbegæringer, Overværelse af
Forhør, Inspektion af Asyler, Børnehjem og
Opdragelsesanstalter; Forhandlinger om og Stadfæstelse af
Arbejdskontrakter, Mægling mellem Husbonden og den unge,
Modtagelse af Opsigelser, Forskaffelse af ny Pladser — dette
er kun nogle af de Virksomheder, den enkelte
Lokalværge skal udfolde. Om de end, som Dr. Kraft mener,
ikke ville lægge Beslag paa en Mands hele Kraft og Tid,
ville de dog, for at kunne udføres omhyggelig, fordre saa
meget af begge Dele, at det sikkert vil blive nødvendigt at
gøre Stillingen lønnet, hvorved man kommer ind i de store
Udgifter og alle de Mangler, der klæbe ved et
Embedssystem paa dette Omraade, hvorimod Værgeraadet tillader
en Fordeling af disse Funktioner. Nu vil man maaske
indvende, at der jo heldigvis ikke findes saa mange
Børne-forbrydere i hver Kommune, men hertil maa svares med
Henvisning til, at Forfatteren jo vil have Værgens
Virksomhed udvidet langt ud over de egentlige Forbrydere, til alle
de Børn og unge Personer, som kunne blive Forbrydere,
og vil have dem anbragt rundt om i Landet, hvorved der
ogsaa fremkommer et betydeligt Arbejde med Rapporter og
Beretninger om Af- og Tilgang, ligesom man blot behøver
at betænke det Arbejde, der vil følge af, at Værgen, hver
Gang en Person, der har Børn, tiltales for en Forbrydelse
eller anboldes for Drukkenskab, skal tage Initiativet til
eventuel Anvendelse af Tvangsforanstaltninger.
Fremdeles er der mod Ordningen den Anke — og i
Anmelderens Øjne er den ikke uden Betydning — at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>