- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 22 (1899) /
87

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

var detfe naturligt, i Betragtning af, at forbryderske Børn
sorterede under Justitsministeriet, ulykkelig stillede og vanrøgtede
Børn i snævrere Forstand under Kultusministeriet. Hvad de
første angik, som alene vedkom Taleren, henledede han
Opmærksomheden paa Strfl.s § 36, der tillader Forbedrings- og
Sikkerhedsmidler over for Børn under 10 Aar, naar de af dem begaaede
Forbrydelser ere af særlig grov Natur, samt oplyste, at saadanne
Tilfælde ere overordentlig sjældne. De Tilfælde, som
Justitsministeriet kommer til at beskæftige sig med, ere i Bogien saadanne,
der falde ind under Strfl.8 § 36, altsaa i hvilke Børn mellem 10—15
Aar have begaaet Forbrydelser, og hvor der i Almindelighed efter
Forhørsdommerens Initiativ foreligger Indstilling om Frafald af
Tiltale mod, at der træffes visse Foranstaltninger, der snart kunne
gaa ud paa en Advarsel, efter Omstændighederne i Forbindelse
med en Dragt Prygl i Hjemmet, eller Anbringelse i et paalideligt
Plejehjem. Er der Tale om meget vanskelige og uregerlige Børn,
indstilles de til Indlæggelse paa en Opdragelsesanstalt. Saadanne
Indstillinger som de nævnte tages næsten uden Undtagelse til
Følge af Ministeriet. Ministerens personlige Opfattelse
over for Børneforbrydere var saa meget som mulig at
undgaa Straf, hvilket i de allerfleste Tilfælde er til Gavn for
Børnene, og han fandt i Særdeleshed Straf uheldig over for
Bøme-forbrydelser mod Ejendomsretten, da der næppe fandtes nogen
Forbrydelse, over for hvilken Barnets Karakter saa sent hærdes
selv om Erkendelsen af det strafbare ved disse Forbrydelser
vaag-ner meget tidlig. Men ogsaa med Hensyn til andre Forbrydelser
troede Taleren, at det var godt, at Barnet mærkede, at det, selv
om det overtraadte Lovene, bley behandlet godt og venligt af
Samfundet og slap med en alvorlig og indtrængende Advarsel.
Naar Taleren alligevel ikke fandt det tilraadeligt for Øjeblikket at
følge den af Kommissionen foreslaaede Vej, var det væsentligt,
fordi det forekom ham betænkeligt at foretage Forandringer paa et
enkelt Punkt af en saadan organisk Lov som Straffeloven uden
tilstrækkeligt at overveje, hvilken Indflydelse en saadan
Forandring maa have paa andre Afsnit, og det ferekom Taleren saa
meget mindre heldigt, som der ikke kan gaa ret mange Aar hen,
før man maa komme til en systematisk Gennemgang af hele
Straffeloven, særlig med den ny Procesordning for Øje. I det
praktiske Liv kunde man ogsaa, uden at forandre Straffeloven,
omtrent naa til, hvad Kommissionen attraaede. Der vilde intet være
til Hinder for, at Justitsministeriet administrativt
instruerede Under- og Overøvrigheder om, at det, hver Gang
Forhør foretages i Anledning af Forbrydelser af Børn
mellem 10 og 15 Aar, skulde tages under Overvejelse,
om det ikke var det heldigste ikke at straffe Barnet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1899/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free