Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
næsten ude af sig selv af Skræk, saa meget mere som 2 nye
Forbrydelser af ganske lignende Art som hans kort efter ere
be-gaaede i Departementet de l’Aise af Omstrejfere. Og med Rette!
Thi den ægte Vagabond er en Landeplage, en Slyngel, parat til
alt, Røver, Tyv, Voldsmand, Morder, alt eftersom
Omstændighederne og Lejligheden til et godt „Kup“ driver ham. Hvad
karakteriserer da den ægte Vagabond i Modsætning til andre
Omstrejfere, Zigøjnere, Spillemænd, Bjømetæmmere, Gøglere o. 1. saa vel
som til vandrende Haandværkssvende og fattige Familier, der
vanke paa Landevejen for at naa deres Hjemstavn efter forgæves
at have prøvet Lykken i fremmede Egne? Den ægte Vagabond,
han, som repræsenterer en sand Fare for Samfundet, det vilde
Dyr, som gaar paa Bytte i de civiliserede Lande, det er
Dagdriveren, Dovenkroppen, som aldrig søger Arbejde, men driver med
Vinden og efter Stjernerne langs de store Landeveje, tiggende
og røvende sit daglige Brød, hvem enhver regelmæssig
Beskæftigelse er forhadt, som ethvert socialt Baand overhovedet. Det er
dette, som foruden at gøre ham doven tillige gør ham til en
Eneboer. Thi lige saa lidt som han vil fortjene sit Brød ved sit
Arbejde, lige saa lidt vil han have nødig at skulle gøre nogen
Regnskab for den Retning, hans Vagabondnatur tilsiger ham at følge,
for sin Opførsel, sin Fremtid, sine Planer, sit Bytte; han er en
Egoist, har hverken Familie, Venner eller Kammerater. Derfor
kan man næsten være sikker paa, at hvis man træffer 2—3
Omstrejfere i Følge paa de store Veje, er det ikke ægte Vagabonder, men
fattige Arbejdere, der søge Arbejde og kun ønske at fortjene
deres Brød, medens dej møjsommelig slæbe sig frem til den
nærmeste By, hvor de vente at finde Hjælp, Hus og Varme. Den
ægte Vagabond bryder sig ikko om sligt, for ham er Himlens
Stjerner det bedste Sovekammerloft, og at sove ind med en tom
Mave, er for ham uendelig bedre end at have sit sikre, ærlige
Udkomme, naar det skal erhverves ved Arbejde fra Morgen til Aften
under den brændende Sol eller ved Fabrikkens Ild. Han ved ogsaa
at indrette sig: naar Foraaret kommer, drager han mod Nord, og
naar Kulden bringer ham til at gyse under hans Pjalter, søger han
mod Sydens Sol og Varme. Derfor ere ogsaa de store
Forbindelsesveje mellem Nord- og Sydfrankrig de mest besøgte; i Lyon ere
Foraars- og Efteraarsjævndøgn de Tider paa Aaret, hvor disse
uhyggelige Trækfugle drage forbi i det største Antal, og hvor
Fængslerne knap kunne rumme den store Mængde „Stamgæster".
Spørge vi om Vagabondernes Antal, kan man sige, at det
staar i direkte Forhold til Landets økonomiske Tilstand; thi de
fleste af dem, som nu ikke ville være andet end Vagabonder, ere
begyndte med for Alvor at søge Arbejde, og det er de tvungne
Perioder af Arbejdsløshed, der lidt efter lidt have ført dem til, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
