Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han var den hensynsfuldeste af alle, altid rede til at hjælpe
i gjerning, om han kunde, med raad, som han aldrig
paatrængte nogen. Ingen af dem, der har besøgt ham i hans
hjem, vil glemme den velvilje, som lyste dem imøde fra
hans glimrende øjne under de store buskede bryn. I
vennekredsen kunde han være munter og glad, ofte vittig og
spirituel, og udfoldede alle sin dybe naturs elskværdige
egenskaber.
Et vakkert træk af hans trofaste vennesind var hans
kjærlighed til Finland. Allerede tidlig havde han traadt i
forbindelse med finske fængselsmænd, blandt hvilke han
særlig fremhævede den i 1874 afdøde senator Eugen von
Knorring som en mand, der havde havt stor indflydelse
paa ham. Paa rejsen til Petersburgerkongressen i 1890
lagde han vejen om Finland, lærte landet at kjende og
stiftede nye bekjendtskaber. Han elskede Finland og dets
folk. Af al den anerkjendelse, som strømmede ind, da han
fratraadte Tidsskriftet ved afslutningen af dets 20de bind,
var den kjæreste ham den hædersgave, som finske
fængselsmænd sendte. Der kom en øm klang i hans stemme, naar
han talte om >mine kjære Finner«. I hans sidste brev til
mig, kort før hans død, udtaler han, hvor Finlands skjæbne
ligger ham tungt paa sinde. Og skulde disse linjer komme
nogen af hans finske venner for øje, ved jeg, at jeg kan
anse mig bemyndiget til at sende dem hans sidste hilsen.
Harald Smedal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
