Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er jo allerede omtalt, at man maatte have været
advaret for at kendes skyldig. Den mosaiske Ret anvendte
altsaa ikke det moderne Princip, at Ukendskab til Loven
ikke frir for Straf — tværtimod! Først den, der efter at
være advaret handler paa Trods af Loven, hjemfalder til
Straf. Mere lemfældigt kan man vanskelig tænke sig, at
en Ret skulde gaa til Værks.
Der kendes ikke til Fængsel, man igen slipper ud af,
intet Forbedringshus. Biblen forudsætter, at en Mand ikke
bliver bedre, fordi han spærres inde nogen Tid, og vi se
jo ogsaa stadig nu til Dags, hvorledes Folk, der én Gang have
været i Tugthuset, snart søge Ly inden for dets fire Vægge
igen, saa at et stort Antal af dem, hér findes, er
Stamgæster.
Hvad endelig Dommen og Eksekutionen angaar, saa
var det den hurtigste Retsforfølgning, man kunde ønske sig.
Her var ingen iang Arrestation, ingen Tortur eller
Inkvisition, ved hvilken de ulykkelige lige saa meget maatte bøde
for Dommernes menneskelige Ufuldkommenhed som for den
Brøde, de muligvis slet ikke havde begaaet, og var endelig
Dommen fældet, saa fulgte Eksekutionen umiddelbart
oven-paa, saa at den domfældte fritoges for den kvalfulde
Ventetid, og selve Eksekutionen foregik saa hurtig og let som
blot mulig uden forudgaaende Pinsler.
Den paagældende skulde straffes, men ikke pines, og
ikke mindst under saadan alvorlig Handling gjaldt Lovens
Ord: Du skal elske din Næste som dig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
