Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
samtidig opholde sig, efterhaanden svækkes i legemlig
Henseende. Som medvirkende Aarsag til denne Svækkelse
bidrager ogsaa den Omstændighed, at det Arbejde, hvorved
Fangerne beskæftiges i selve Anstalternes Lokaler, jævnlig
er af en saadan Beskaffenhed, at det kun i meget ringe
Grad lægger Beslag paa deres Kræfter, hvilket ganske
særlig gælder saadanne Arbejder, som udføres ved Maskinkraft.
Naar man saa yderligere erindrer, at Fangerne under
Opholdet i Strafanstalterne kun tilbringe en ganske kort Tid
daglig i fri Luft, kan det ikke undre, at Fanger, der før
Indsættelsen vare vante til Arbejde og Ophold i fri Luft,
ved et længere Fængselsophold blive blege og anæmiske,
ofte begynde at lide af forskellige Fordøjelsessygdomme og
undertiden af Sygdomme af skrofuløs eller tuberkuløs Natur.
Hvad der her er sagt om Fanger, hvis tidligere Levevis har
givet dem rigelig Adgang til Ophold i frisk Luft, gælder
ogsaa i Almindelighed om Fanger, der have hensiddet i
Strafanstalt i mange Aar. Paa disse tynger i Reglen
Straffen haardt i legemlig Henseende, hvilket vel nok for
en Del skyldes et psykisk Moment, nemlig den gennem
mange Aars Indespærring forhøjede Frihedslængsel; men
det turde være indlysende, at ogsaa den sparsomme
Adgang til Ophold i fri Luft er en medvirkende Aarsag til
disse Fangers medtagne legemlige Tilstand.
Autoriteter paa Fængselshygieinens Omraade ere derfor
ogsaa enige om at betegne Friluftsarbejdet som et
fortrinligt Middel til at bevare Helbredet hos Fanger af de
ovennævnte Kategorier og til at forbedre Sundhedstilstanden
hos saadanne af dem, der allerede ved nogen Tids
Fængselsophold have paadraget sig sygelige Tilstande som
Blodfattigdom, Fordøjelsesbesværligheder, almindelig Afkræftelse
m. m.
Men Friluftsarbejdet er ikke alene af Betydning for
Fangernes legemlige Vel, ogsaa i aandelig Henseende har
det en gavnlig Indflydelse. At det saaledes modvirker
psykiske Depressionstilstande, behøver næppe nogen For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>