Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tarv blive sløvet eller kvalt. Paa den anden Side kan det
naturligvis heller ikke undgaaes, at Sager af undertiden ret
kuriøs Beskaffenhed maa føres frem for og afgjøres af den
øverste Myndighed for at stoppe en Misbrug, der er ved at
blive gængs, i Fødselen eller forhindre en fejlagtig
Fortolkning fra at brede sig i videre Kredse. Det er i Norge
særlig Dislriktsfængslerne, der med visse Mellemrum kræve
saadan Indskriden fra Justitsdepartementets Side. f. Ex. en
Skrivelse af 12. November 1887, der arigaaende et
Distriktsfængsel udtaler, at det paa ingen Maade bør tilstedes, at
nogen Celle, selv om den ikke maatte være tjenlig til Brug
efter sin Bestemmelse, benyttes til Klædekammer for
Vagtmesterens Pige! En snurrig Reprimande paa drager
Christiania Byret sig i en Skrivelse fra samme Departement af
5. Oktober 1891, hvori det meddeles Retten, at medens det
vel paahviler Christiania Distriktsfængsels Betjente som
saa-danne at fremstille dersteds hensiddende Fanger under
Forhører og kriminelle Retssessioner, der afholdes i Byrettens
Lokaler, at bevogte Fangerne under Opholdet i Retten og
at føre dem tilbage til Fængslet, er det en Vildfarelse fra
Rettens Side, naar den mener sig beføjet til at lade de
nævnte Betjente fungere som Rettens Bude, indkalde
Vidner fra Forværelset eller Byen, passe Kakkelovnene m. v.l
Ikke sjeldent yde Justitsdepartementets Cirkulærer
Vejledning overfor Spørgsmaal af principiel Betydning, og om
end man i det Hele og Store maa henvise Læseren til selv
at gjøre sig bekjendt med de mange gode og kloge
Udtalelser af denne Art, Bogen indeholder, skulle dog et Par
Exempler fremdrages.
Paa den nordiske Penitentiærforenings Møde i
Christiania i Juli 1882 fremkaldte, som det vil være dette
Tidsskrifts Læsere bekjendt, Tugthuspræst Hval en
Forhandling om, hvorledes man i Fangebehandlingen bør stille sig
overfor Fangens Haab om Benaadning. Man var fra alle
Sider enig om at tilraade enhver, der kom i Berøring med
tiltalte eller dømte Forbrydere, stor Tilbageholdenhed over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
