Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
on saadan Udmark, men kun i en Landsby i Moderlandet. „Men*
— tilføjer han — „hvem vil driste sig til at anbringe dem dér?*
Mod disse nedslaaende Betragtninger træder en anden Forf.,
Professor Leveillé, op. Han indrømmer Kendsgerningen, det
magre Resultat, men han lægger Skylden herfor paa
Deportationens Udførelse, ikke paa dens egen Natur. Støttet paa Tal viser
han, hvad der kan udrettes al og med de frigivne i Kolonierne,
naar de nemlig bringes under ordentlige Yilkaar. Medens Staten
kun faar ringe Udbytte og Gavn af dem, fordi den lønner og nærer
dem slet, hundser og forsømmer dem, kræver for meget og yder
for lidt, have private Entreprenører, der have laaet Lov at
engagere dem til Arbejde, opnaaet ganske andre Resultater ved at
byde saadanne Yilkaar, at Arbejdet faar sin Tillokkelse for de
deporterede, og at de kunne høste virkelige Frugter af det. Og
han støtter sig paa Opgivelser fra selve Mr. Legras, der ser saa
pessimistisk paa Sagen: Eksempelvis anføres fra Anlæget af den
transsibiriske Jæmbane, at medens 300 deporterede under Statens
Ledelse i 4’/* Maaned tilvirkede 60,000 Jæmbanesveller, have 100
andre, der vare engagerede af private Entreprenører paa gode
Vilkaar, i samme Tidsrum forfærdiget 76,000, en Forskel, det vel
er værd at lægge Mærke til. Og Forf. fastholder derfor
Deportation som en sikker Vej ogsaa for Fremtiden, naar den ordnes
med Omhu, og der bydes de deporteredes Arbejde
menneskeværdige Yilkaar. Det skal dog her bemærkes, at han øjensynlig mere
tænker paa Institutionens kolonisatoriske Udbytte for Landet end
just paa Besvarelsen af det Spørgsmaal, om denne Straf kan
fremme et egentlig penitentiært Øjemed ud over dette at feje de
usociale Elementer af Vejen — om den, med andre Ord, kan gøre
disse egnede til eventuelt en Gang igen at leve i deres
oprindelige Milieu uden at true dette.
Et Spørgsmaal af Betydning vedrørende den kolonisatoriske
Deportation er dette, om Kolonierne skulle bestås udelukkende af
deporterede, eller om de skulle anlægges paa Steder, hvor ogsaa
frie og frivillige Nybyggere have slaaet sig ned. I Frankrig, der
som bekendt deporterer til Guyana og Ny Caledonien, findes der
Talsmænd for hvert af disse to Alternativer. Til Fordel for det
første fromhæves den Foragt, Mistro og naturlige Skyhed,
hvormed de frie Kolonister ufravigelig ville betragte de andre, og som
let lader disse synke ned til et sløvt, forkuet Proletariat, lige saa
„usocialt" som før Straffen. Paa den anden Side er der store
Betænkeligheder ved de ublandede Deportationskolonier, som mangle
al højnende Indflydelse, og, hvad der er af stor Betydning,
normalt ville være blottede for Anlægskapital og for den Støtte, som
frie Nybyggere baade pekuniært og moralsk vilde kunne yde dem.
Endelig findes der’ogsaa Talsmænd for den Anskuelse, først kim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
