- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 22 (1899) /
309

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

husfanger henholdsvis med 2 og 4 Skilling for hver Mil, de
havde at tilbagelægge hertil, i Tvangstilfælde de nødvendigste
Klædningsstykker — det var alt, hvad der fra det
offentliges Side blev gjort for den løsladte Fange. 1838
forhøjedes Marchpengene til 6 Skilling pr. Mil, hvorhos det
fore-skreves, at der i Tvangstilfælde kunde tilstaas et Beløb af
indtil 2 Speciedaler (8 Kr.) til enhver udgaaende Fange,
der formedelst Svagelighed eller af andre Grunde ikke
havde været i Stand til at erhverve dette Beløb ved sit
Arbejde i Strafanstalten. Det nævnte Beløb skulde dog
først udbetales (af Politimesteren), naar den løsladte havde
naaet sit Bestemmelsessted. Da den paagældende kgl.
Resolution tillige ophævede den ældre Forskrift om, at
Fangen skulde forføje sig til sit Hjemsted, og tillod ham at
tage Ophold, hvor han vilde, blev Følgen, at de løsladte
erklærede at ville søge Arbejde paa Løsladelsesstedet,
henvendte sig derpaa paa Politikammeret og fik deres 2
Speciedaler (Overarbejdsfortjeneste synes altsaa kun
undtagelsesvis at have tilkommet Fangen ved Løsladelsen),
hvorpaa han levede i Herlighed og Glæde, saa længe
Pengene slog til. Kristiania blev paa Grund af denne Ordning
som den største By med de fleste og største Strafanstalter
et Asyl for de allerfleste af Landets Forbrydere, og de
samtidige Aviser klagede stærkt over disse Forhold, som,
om end i ringere Grad, ogsaa medførte Ulemper i de andre
Byer, hvor Strafanstalter vare beliggende.

Baade Tidsaanden. almindelig Humanitet og
Samfundsinteresse maatte saaledes mødes i Erkendelse af, at her var
et Onde at afhjælpe. 1841 stiftedes i Bergen et Selskab,
hvis Opgave blandt andet var at bære Omsorg for de fra
Strafanstalterne løsladte Forbrydere, og den 25. Marts 1845
stiftedes i Kristiania »Centralforeningen til Afhjælpelse af
offentlig Elendighed«. Kort efter sin Stiftelse fik denne Forening
indrettet et Kontor, hvor bl. a. Personer af begge Køn, der
maatte være løsladte fra nogen af Byens Strafanstalter eller
Fængsler, kunne henvende sig for at faa Arbejde. Dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1899/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free