- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 22 (1899) /
314

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forskellige Meddelelser.

Børneforbrydelser i England.

Oberst Howard Vincent har forelagt Underhuset Forslag til
en Lov om dette Emne, hvis Indhold i Hovedsagen gaar ud paa:

1. Dommeren kan alene (o: uden Jury) fælde Dom i alle
Sager mod unge Forbrydere, undtagen Manddrabssager.

2. For alle Forbrydelser, undtagen Manddrab, kan Retten
ikende Straf af Ris i Stedet for Fængsel for mindreaarige.
Maksimum er 6 Slag for Børn under 7 Aar, 12 Slag indtil det 14de Aar,
18 Slag ud over denne Alder. Anvendes saadan Straf, undgaar
den domfældte de Følger, som ellers ere knyttede til Domfældelse
for en større Forbrydelse (felovy), navnlig Anbringelse i en
Industriskole.

3. Forældres og Værgers pekuniære Ansvarlighed skærpes.
I Tilfælde af et Bams Anbringelse i Opdragelsesanstalt kan dets
legale Forsørger tilpligtes at betale et ugentligt Bidrag af indtil 5
Shillings. Staten tilskyder Resten.

4. For Fremtiden skal kun Assiseretterne kunne udøve den
Beføjelse, som tidligere har tilkommet 2 Fredsdommere, til at
bestemme et Barns Anbringelse hos en Husbond eller i en
Opdragelsesskole.

Lovforslaget er af Underhuset vedtaget til nærmere
Behandling. — Skulde det ophøjes til Lov, forbeholde vi os at komme
tilbage til den.

Kriminaliteten i England.

Quaterly Review 1899 indeholder en interessant Artikel herom.
Medens det hele Fangetal gradvis aftager, er Antallet af tidligere
straffede langsomt stigende. Recidivprocenten for alle Klasser af
Forbrydelser, store og smaa, udgør 58 °/„ af de dømtes Totalsum,
hvilket Tal har været konstant i de sidste 3 Aar. Ca- 70 °/0 af de
domfældte vende ikke mere tilbage til Fængslet efter den første
Domfældelse. Resten udgør Vaneforbrydere, hvis atter og atter
gentagne Forbrydelser paavirke Recidivprocenten. Langt fra at
betragte dette betydelige Recidiv som et beklageligt Tegn,
betegner Generaldirektøren for de engelske Fængsler, Ruggies Brise, det
som et relativt glædeligt Bevis paa, at Forbrydelsen lokaliseres og
begrænses til en enkelt Klasse Individer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:20:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1899/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free