Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
øgelse. Men for det fra Aar til Aar nedadgaaende An
af saadanne i Tidsrummet 1873 til 1882 fra 3460 til 17!
altsaa under det halve, og for Antallets Tiltagen igjen i
Aar til andet indtil 1894 maa ogsaa søges andre Forklarinj
grunde*).
I denne Forbindelse bør kortelig omtales, hvorledes
i Bordeller boende Fruentimmer har det. Disse Indretnin)
forestaaes i Almindelighed af forhenværende offentlige Fru«
timmer. Om »Madame« har en Mand, træder han ald
frem som Husherre overfor Politiet. Det almindelige er,
han har Befatning med Erhvervelse af friskt og indbyder
»Kjød* for Hustruens Bedrift. At der ved Hvervning
Kvinder til Bordeller fra andre Steder ofte drives en Tral
som nærmer sig Slavehandel saa meget, som det vel
tænkeligt, er en bekjendt Sag. Det er foreskrevet reglemen
mæssig, at ingen under Myndighedsalderen (21 Aar) nr
optages i Bordel. Dette overholdes imidlertid ikke strer
Det nærmeste Opsyn med Husets Fruentimmer føres
den ansatte Som-Maitresae. Hun indlader de besøgende
modtager Betalingen og fører Regnskab for de forskjell
Fruentimmere Andel i de Indtægter, de tilfører Huset. Sj
vidt vides, godskrives de for Halvdelen. Hvad besøger
fortærer eller trakterer paa Fruentimmerne, maa selvfølg«
betales særskilt, og paa de eleganteste Steder betales c
mange Gange Varernes Kostende. Vil en tage sig et vat
Bad, betales derfor op til 100 Francs. Den vanlige Betal
for et kort Besøg er efter Husets Udstyr og det foreligger
Udvalg af tiltrækkende Kvinder fra 1 Franc op til 20. S«
*) Ved Politibudgettets Behandling i 1880 i Paris’s Kommuner;
gik den bekjendte Yves Guyot som Budgetkoraiteens Ordføn
en meget indgaaende og skarp Fremstilling strengt i Rette r
den hele Politiordning i Paris og særlig med Hensyn til Prost
tionsforholdene. Utænkeligt er det ikke, at denne Komiteindi
ling, der bl. a. gik ud paa Afskaffelse af det særskilte Sædelighc
politi, kan have øvet Indflydelse paa Forholdene i Tiden nærn
efter. Regjeringens Modstand bragte Reformplanerne til at strå
i 1880.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
