- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 23 (1900) /
35

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— as —

uskadeliggøre de særlig farlige Forbrydere, over
for hvem Straffetrusselen har vist sig utilstrækkelig. Faren
konstateres ved Arten og Tallet af de begaaede
Forbrydelser. I første Henseende medtager Paragraffen følgende:
Mordbrand, Ødelæggelse ved Dynamit o. 1., Forgiftninger,
Udbredelse af dødelige Epidemier, Pengefalsk, Voldtægt (i vidt
Hegreb), Utugt med Børn, Rufferi, Barnerov, grov
Legemsbeskadigelse , Drab, Mord, professionel Fosterfordrivelse,
Røveri og Ødelæggelse af betydelige Værdier, visse Klasser
af groft Tyveri og af kvalificeret Frihedsberøvelse, samt
Afpresning og Trusseler; endvidere — under Hensyn til, at
disse Handlinger ofte foretages rent professionelt — Bigami,
Forførelse (selv af voksne Kvinder) ved underfundig Adfærd
og Forførelse af umyndige. — Med Hensyn til Tallet maa
vel mærkes, at Bestemmelsen ikke kræver nogen tidligere
Domfældelse, jvfr. Ordene »Har nogen gjort sig skyldig
i flere . . . .« — der er altsaa intet til Hinder for, at
Bestemmelsen kommer til Anvendelse mod en første Gang
tiltalt Person, der overbevises om at have begaaet mindst
to Forbrydelser af nogen af de i Paragraffen opregnede Arter,
idet man er gaaet ud fra den Betragtning, at de farlige
Forbrydere netop ofte ere de, som gennem lang Tid have
forstaaet at unddrage sig Forfølgning. Retten er da
saa-ledes meget frit stillet, men som Garanti mod Overilelse er
det krævet, at Retten og Lagretten skulle være enige, for
at Bestemmelsen kan komme til Anvendelse, hvori ligger,
at Spørgsmaalet overhovedet kun kan rejses for
Lagmandsretten. Bestemmelsen er i øvrigt ganske fakultativ, jvfr.
Ordene ». . . kan Retten beslutte . . .« og >. . . kan
Dommen bestemme . . .*

Den Dom, som kan afsiges, naar Lagretten besvarer
det stillede Spørgsmaal bejaende, gaar da ud paa, at
Domfældte kan holdes i Fængsel, saa længe det findes fornødent
o. s. v. Ogsaa for Straflfuldbyrdelsesmyndighederne er
Bestemmelsen altsaa fakultativ. Den mindste Tid,
paagældende kommer til at sidde i Strafanstalten, bliver den ham

3*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:21:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1900/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free