- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 23 (1900) /
92

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fængsel paa Vand og Brød i en Maksimumstid af 6 Uger
fungerede desuden som Afsoningsmiddel baade for civilretlige Ydelser
som „Badskærløn" og Fængslingsomkostninger, hvilke Delinkventen
selv skulde betale, og for idømte Bøder.

Yed Forbrydelsernes Forfølgning møde vi en omhyggelig
Stræben efter at give den sigtede fuld Adgang til at forsvare sig;
flygter en Mand bort, efter at et Manddrab er begaaet, og der rejses
Sag mod ham som Gerningsmand, skal han ved offentligt Proklama
indkaldes til at give Møde for Retten, og først, naar den herved
satte Frist er udløben, kan der fældes Dom „nach angehörter Klage
und geföhrtem BeweisthunT. Med Hensyn til Bevisførelsen kom
det først an paa, om Gerningen var vitterlig („handhaft"), saasom
naar ved Drab nogen antræffes paa Gerningsstedet med draget
Værge eller in continenti indhentes paa flygtende Fod, saavel som
hvis en Person vidende og forsætlig har stjaalet Gods i sit Gomme,
eller naar ved Ransagning Nøglen til det Sted, hvor stjaalne
Effekter have været opbevarede, findes hos en Person, der paa
Forespørgsel har nægtet Besiddelsen. Ellers maatte der føres Vidner,
om hvilke der gives den ret kuriøse Bestemmelse, at Vidnerne om
Overfald og Overlast, naar sligt paastaas at være sket om Dagen,
skulle være Folk, de have Arv og Eje i Staden, medens dette ikke
fordres, naar det drejer sig om natlige Spektakler, i hvilket Fald
ogsaa andre uberygtede Folk kunne bruges, selv om de ikke eje
Gods i Staden; denne Sondring maa vel bero paa, at medens
natlige Tumulter ofte fandt Sted, vare Overfald om Dagen en sjældnere
og tillige grovere Forseelse, der krævede en særlig hej Grad af
Bestyrkelse; imidlertid erklæres det paa et andet Sted i
Stadsretten, at ogsaa Personer, der ikke eje Grund i Staden, kunne vidne
om Saar og Slag, sket om Dagen, naar Gerningen er begaaet i
eller uden for Byens Møller; det ligger nær at antage, at der i disse
Møller blev drevet Beværtning, og at derfor her et Hensyn til
Gerningens større Vitterlighed som sket paa offentligt Sted har
gjort sig gældende. Forelaa der endelig hverken Vitterlighed eller
tilstrækkelige Vidner, men dog nogen Formodning mod den sigtede,
da var han nærmere til ved Ed at fri sig, end hans Anklager til
ved Ed at fælde ham.

Som Forholdsregel til at faa konstateret begaaet Vold paa
Person tjente et Paalæg til alle Byens Barberer om — under Straf af
Embedsfortabelse og Udvisning af Byen — at gøre Anmeldelse til
Raadets og Stadens edsvorne Barber, hver Gang en Person lod sig
forbinde hos dem, for at denne Embedsmand derpaa kunde syne
Saaret og til Retsbetjentene indgive en edelig Beretning om dets
Beskaffenhed.

Fra Underretten var der Appel til Overretten, men desuden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:21:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1900/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free