- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 23 (1900) /
104

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Omraade af den tyske Strafferet. Hvad der findes herudover,
er ikke meget. Det Hensyn, der er taget til norsk og svensk
Ret, indskrænker sig til et Minimum. Loven af 11. Maj 1897
om Vold mod sagesløs Person er ganske undgaaet Forf.s
Opmærksomhed. Adskillige Vanskeligheder gaas der ogsaa ret
flot hen over; saaledes bliver den danske Rets Stilling til det
andetsteds meget omhandlede Spørgsmaal om Lægens Ret
til operative Indgreb uden Patientens Indvilgelse afgjort ved
et Par ret kategoriske Bemærkninger, som hvis Ophavsmand
tilmed en dansk Læge opgives. Der, hvor Forf.s
selvstændige Arbejde skulde begynde, nøjes han overhovedet alt for
ofte med en flygtig Bemærkning, hvis han da ikke har sat
Punktum allerede forinden. Til en samlet og kritisk
Bedømmelse er der kun et Tilløb. Naar han berører Omraader, der
falde uden for hans direkte Emne, viser det sig ogsaa enkelte
Steder, at han mangler tilstrækkeligt Kendskab eller
misfor-staar de paagældende Lovbestemmelser. Heller ikke er det
egentlig korrekt, at Bestemmelsen om formindsket
Tilregnelighed skulde være »ejendommelig« for os, da den dog ogsaa
findes baade i Sverige, Finland, Italien og adskillige svejtsiske
Kantoner, for ikke at tale om Bestemmelserne i de ny
Straffelovsudkast for Norge og Svejts.

Alt i alt har der dog vistnok været god Vilje hos Forf.
til at forstaa den danske Lovgivning inden for det
omhandlede Omraade; og hvis hans Kendskab til den dog viser
sig mere overfladisk og hans Opfattelse mindre selvstændig
end i og for sig ønskeligt, maa man ikke helt lade ude af
Betragtning, at Sproget har beredt Vanskeligheder, der
blive des større, jo intensivere Arbejdet skal udføres. Tyske
Jurister, der paa Forhaand kunne antages ret blanke m. H. t.
Kundskaber om dansk Straffelovgivning, ville af Bogen kunne
lære et og andet i saa Henseende; for danske Læsere skulde
Udbyttet nærmest bero paa de anstillede Sammenligninger
med tysk Ret, og disse ere ikke synderligt dybtgaaende.

E. O.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:21:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1900/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free