Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fanger, der under Opholdet i Strafanstalten blive
sindssyge, blive, efter at Sygdommen hos den paagældende ved
Observation paa Sygeafdelingen er konstateret, i Reglen
indlagte til Behandling paa en af Landets Sindssygeanstalter.
Lægen fører Tilsyn med de almindelige hygiejniske
Forhold i Fængslet. Han drager saaledes Omsorg for, at
der foretages betryggende Desinfektion efter smitsom
Sygdom, og har til Pligt at henlede Opmærksomheden paa
eventuelle hygiejniske Mangler, f. Eks. paa Beklædningens,
Kostens, Ventilationens, Opvarmningens og Renlighedens
Omraader.
For hvert Aar afgiver han en Beretning angaaende
Fangernes Sundhedstilstand, der indeholder specificerede
Oplysninger om Sygdomme og Dødsfald og særlig udførlige
Bemærkninger om Selvmord og Selvmordsforsøg samt om
de forefaldne Tilfælde af Sindssygdom.
Lægen er endelig forpligtet til paa Inspektionens
Forlangende at afgive Erklæringer med Hensyn til Fangernes
fysiske eller psykiske Tilstand eller om sanitære Forhold i
Anstalten, naar dette af en eller anden Grund maatte være
nødvendigt.
Med Hensyn til Fangernes Ernæring er Lægens Stilling
saaledes. Naar Fanger henligge under Behandling paa
Sygeafdelingen, kan han i Stedet for den almindelige ved
Reglement fastslaaede Forplejning tilstaa dem Sygekost
(Mælkekur, Feberkost og Rekonvalescentkost), for hvis
Sammensætning der er fastslaaet særlige Reglementer. Dog er Lægen
ikke absolut bunden til at følge disse Reglementer, idet han,
naar det maa anses for paatrængende nødvendigt, kan
anordne en særlig, for det specielle Tilfælde sammensat
Kost, der dog ikke maa indeholde andre eller flere
Levnets-midler end dem, der efter vedkommendes Helbredstilstand
maa anses for absolut nødvendige. Undtagelsesvis kan
Lægen med Inspektionens Billigelse tilstaa Cellefanger i selve
Fængslet Sygekost, men Hovedreglen er, at Sygekost kun
maa nydes paa Sygeafdelingen, og paa Fællesfangeafde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>