Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Som Hovedresultat af den foregaaende Undersøgelse
mene vi at kunne fastslaa:
Cellestraf, udført paa rette Maade, er den for Fanger
af vor Nationalitet i Almindelighed virksomste og bedste
af alle Straifemaader, og Cellestraf med absolut Isolation
den bedste Cellestraf. Cellestraf bør som den principale
Straf komme til Anvendelse over for alle Fanger, som
dømmes til Strafarbejde, naar Straffetidens Udstaaelse i Celle
ikke vil strække sig ud over den lovbestemte Tidsgrænse
for Hensidden i Celle, og den bør fuldbyrdes med den
Intensitet og i den Tidsudstrækning, som hver enkelt Fange
efter sin Individualitet kan udholde uden Skade for
Helbredet og med Udbytte for hans Aandsudvikling. For unge
uudviklede Fanger bør StrafTen modificeres ved Adgang til
Arbejde i Fællesskab i fri Luft og fælles Skoleundervisning
efter det individuelle Behov, alt under tilbørlig Opsigt og
Afsondring, saa at gensidig daarlig Paavirkning undgaas.
For alderdomssvage Fanger og Fanger, som lide af
saa-danne sjælelige eller legemlige Mangler, at de ikke kunne
udholde absolut Isolation, maa Isolationen mildnes paa
passende Maade. Fællesskabsstraf bør kun anvendes 1) paa
Fanger, der end ikke kunne udholde den mildere Isolation
— legemlige og sjælelige Invalider, 2) paa voksne Fanger,
der, selv om de uden Skade for Helbredet kunne udholde
Cellestraf, maa antages intet Udbytte at ville kunne faa af
denne Straffemaade, navnlig Recidivister, som have
gennem-gaaet flere Cellestraffe, og 3) paa de Straffanger, som
dømmes til Strafarbejde paa Livstid eller paa bestemt Tid, naar
Udstaaelsen i Celle vilde strække sig ud over den
lovbestemte Grænse for Hensidden i Celle. Det maa erkendes
at være en Ufuldkommenhed, at det kan hænde, at Fanger,
som efter deres Individualitet og kriminelle Fortid bør
hensidde i Celle, alene paa Grund af deres StrafTetids Længde
saaledes ville være at behandle i Fællesskab, men vi haabe,
at de paagældende Fangers Tal efterhaanden vil kunne
indskrænkes til et Minimum bl. a. derved, at yderligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
