Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saadanne yderligere Begunstigelser som f. Eks. Forøgelse
eller Forbedring af Kosten, Brevporto, Familieunderstøttelse
o. s. v., der i stor Udstrækning hjemles af de forskellige
Systemer.
Idet der bortses fra det i Nutiden næppe tænkelige
Tilfælde, at Fangen selv for sin Arbejdsfortjeneste maa
sørge for hele sin Forplejning, er det, hvad Kostens
Forøgelse eller Forbedring angaar, klart, at Retten hertil maa
indrømmes, hvor Strafanstalten ikke yder det nødvendige
eller forsvarlige til Fangens Subsistens. Hvor dette derimod
er Tilfældet, synes det rettest at nægte alle Fangerne en
saadan Ret, da de ved ufornuftige Indkøb af Næringsmidler
ofte ville modarbejde, hvad der har været tilsigtet ved
Indførelsen af den fuldt ud tilstrækkelige og nærende Forplejning.
De nys anførte Grunde tale i og for sig ogsaa for at
nægte alle Fangerne Nydelsen af Tobak, men naar henses
til, at dette for mange af dem vil være et yderst føleligt
Savn, og at Brugen heraf i større eller mindre Omfang
indrømmes af de fleste Systemer*), bør denne
Forholdsregel dog maaske kun, men da ogsaa ubetinget, indskrænkes
til Recidivisterne.
Hvad den Fangerne jævnligt indrømmede Ret til at
købe forskellige Genstande angaar, vil det næppe være for
haardt i det hele taget at nægte Recidivisterne denne, hvad
enten det her drejer sig om Luksusgenstande, f. Eks.
Potteplanter og Stuefugle, eller mere nyttige Genstande, f. Eks.
Bøger og Toilettegenstande. Kun for saa vidt der kan
være Tale om, at Fangerne kunne savne egentlige
Nødvendighedsgenstande, idet der f. Eks. ikke tilstaas dem
visse Underbeklædningsgenstande undtagen paa egen
Bekostning, vil der kunne indrømmes Recidivisterne den samme
Ret til Indkøbet heraf som de øvrige Fanger**).
*) I Danmark tilstedes kun Brugen af Skraa- og Snustobak.
**) I Danmark, hvor der ydes Fangerne alt det strengt nødvendige,
indrømmes der dem kun Ret til at købe visse nyttige Genstande
f. Eks. Spejl og Almanak.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>