Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mod ubeføiede Klager maatte søges, og ikke i en
Beklip-pelse af selve Adgangen, som let vilde kunne give den
Bestyrer, der havde noget at skjule, Paaskud til at søge
en ubehagelig Klage holdt tilbage. Og Paragrafen er — efter
det derom i Regjeringsforslaget udtalte — ikke saaledes
at forstaa, at Adgang til at klage kan ansees negtet, om
det ikke tillades en Fange Gang paa Gang at fremkomme
med Besværinger, der allerede har fundet sin Afgjørelse og
med Hensyn til hvilke intet nyt er anført.
Forskrifterne i § 30 og de følgende Paragrafer om
Revselser stemmer i forskellige Henseender med hvad der
tidligere — i Henhold til Reglementer for de enkelte
Anstalter — var gjældende. Blandt andet kan mærkes, at
Loven har opretholdt den legemlige Revselse, der var
tilladt i Fællesanstalterne for Mænd. Den har forresten i de
senere Aar yderst sjelden været brugt, og det har ogsaa
nu været Forudsætningen, at den ligeoverfor fuldt voxne
Forbrydere alene bør anvendes i Tilfælde, hvor andre
Straffemidler har vist sig unyttige. I andre Punkter
indfører Loven nye Bestemmelser. Af disse skal vi særlig
fremhæve Forskrifterne i § 30 Nr. 7 og i samme Paragrafs
næstsidste Led. Straffelovkommissionen har om disse
Bestemmelser udtalt følgende:
»Man antager, at Revselsen altid bør kunne fuldbyrdes,
uanseet at derved den idømte Straffetid overskrides. Man
tvinges ellers til fortrinsvis at ty til legemlig Straf tor
Forseelser, forøvede i de sidste Dage af Straffetiden, hvad til
og med særlig da turde være uheldigt. Som Nr. 7 har man
endog som Strafart opstillet en Indsættelse i Enrum, hvor
det egentlige Onde bestaar i, at Straffetiden ikke løber
under samme. Man antager, at undertiden Tilfælde vil
foreligge, hvor de fleste af de andre Straffe er enten
ubrugbare eller lidet hensigtsmæssige og navnlig af sanitære
Hensyn kan vække Betænkelighed, og hvor derfor den
eneste heldige Straf vil være en Forlængelse af Straffetiden
istedetfor Forøgelse af Straffens Intensitet. Nogen Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
