Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stakninger skulle iværksættes. Det bemærkes i saa
Henseende, at for Øjeblikket unddrage de værste Tilfælde, sig ofte
Opmærksomheden, og at der paa Grund heraf tidt ikke
gribes ind over for Børn, der netop mest trænge til at
bortfjernes, men hvis Forældre forstaa at skjule deres Forhold.
Herpaa haaber Forslaget noget at kunne raade Bod ved
Reglerne i dette Kapitel. De i Kapitel II omhandlede
kommunale Udvalg skulle nemlig sætte sig i Bevægelse i
ethvert Tilfælde, hvor de ved Selvsyn eller Anmeldelse
komme til Kundskab om Forhold, som kunne begrunde, at
vanrøgtede eller vanartede Børn (§ 1 a og b) trænge til
offentlig Forsorg. Der paalægges derhos enhver offentlig
Embeds- eller Bestillingsmand, som i Tjenestens Medfør
kommer til Kundskab om noget af de ovennævnte Forhold,
at gøre Anmeldelse derom til vedkommende kommunale
Udvalg. Navnlig Lærere og Lærerinder, som daglig se
Børnene, ville kunne yde god Hjælp. Foreningen af 1837
til forsømte Børns Frelse erfarer til Eksempel stadig, at de
fleste af de Ansøgninger, den faar, skyldes enten direkte
Henvendelse fra vedkommende Skole, eller at Skolen
for-maar Forældrene til at henvende sig til Foreningen.
Udvalget skal nøje undersøge hvert Tilfælde og kan i den
Anledning afkræve paagældende offentlige Myndigheder
Erklæring og begære Politiets Medvirkning samt Optagelse af
Forhør til Oplysning i Sagerne. Derimod tillægger
Lovforslaget ikke Udvalgene Myndighed til selv at indkalde,
afhøre og edfæste Vidner, saaledes som Kommissionsforslaget
tillagde Værgeraadene, der ellers i flere Retninger svarede
til Udvalgenes Stilling over for § 1 a og b Børnene (de
vanrøgtede og vanartede). Findes de ovenfor skildrede
lempeligere Indgreb at være nok, træffer Udvalget selv
Bestemmelse herom; dog skal der gøres Indberetning til
Overøvrigheden om den skete Afgørelse. Men menes den strengere
Form af opdragende Foranstaltninger at burde anvendes,
gøres der Indstilling herom til Overøvrigheden, der, som
alt berørt, ligesom hidtil træffer Afgørelse, naar Forældre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>