Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
synes man ret vel forsynet paa den Kant af Landet. Om
nu denne allernyeste Bevægelse, som vistnok ogsaa skal
udvides til at omfatte andre Dele af Landet, vil gavne Sagen
ved at drage nye Kræfter ind i Bevægelsen og fremme
Kappelysten mellem de forskellige Organisationer eller skade
gennem at sprede Kræfterne, er ikke godt at vide. Det
kan maaske nok vise sig nødvendigt, at Staten paa en
eller anden Maade griber ordnende og regulerende ind i
hele denne Udvikling. Efter det ovenfor udviklede vil det
nok kunne förstaas, at Lovforslaget har ment at burde
benytte det tilstedeværende rige private Initiativ; men det
bør ikke skjules, at der endnu mangler meget, for at Loven
kan blive fuldt ud brugbar.
Spørges der, om vi have tilstrækkelige Pladser i
Plejehjem, Børnehjem og Anstalter til der at anbringe de Børn,
som det efter Lovforslaget bliver nødvendigt at fjerne fra
deres naturlige Hjem, maa Svaret i det hele lyde
bekræftende, for saa vidt angaar Børn under 15 Aar. Det har hidtil
vist sig forholdsvis let at skaffe sig tilstrækkelig mange
gode Plejehjem, og man tør vistnok regne paa, at baade
de i Kjøbenhavn og Købstæderne virkende eller fremtidig
dannede Selskaber ville paa Landet kunne faa gode
Plejehjem nok. I Anstalter og de Børnehjem, som tage
vanskelige Børn, er der for Tiden Plads til op mod 600 Drenge
og til c. 100 Piger. Naturligvis vil der behøves noget mere
Plads, naar Lovforslaget træder i Kraft; men det vil nok
kunne lykkes lidt efter lidt at drage nogle af de Børnehjém,
som nu for Tiden kun tage smaa hjemløse Børn, ind under
Bevægelsen, saa at de ville tage ogsaa ældre vanskelige
Børn. Dernæst vil man vistnok ogsaa kunne gaa over til
at benytte Plejehjem i noget større Omfang end hidtil.
Dette forudsætter dog, at man faar et eller flere midlertidige
Optagelseshjem til sin Raadighed. Man kunde herigennem
faa lidt mere Indblik i Børnenes Karakter og se, hvor
indgroede de slette Tilbøjeligheder ere. Det viser sig nemlig
saa tidt, at Børn, der synes at være ret vanskelige, og som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>