- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 24 (1901) /
103

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke sker en Forhøjelse af den kriminelle Lavalder, idet
Muligheden for at kunne gribe til Straf menes at burde
bevares, saa længe Staten ikke har overtaget Garantien for
altid at ville tilvejebringe Midler til de paagældende
opdragende Foranstaltninger. Derimod forudsættes det, at
der paa Finansloven aarligt vil blive givet de Foreninger,
til hvilke Tillid kan haves, og de anerkendte Børnehjem
og Anstalter Tilskud. Det oplyses i Motiverne med Bilag,
at der for Tiden paa Finansloven udgives c. 56000 Kr. i
denne Retning. Det kan forudses, at der her er et Punkt,
paa hvilket der i alle Tilfælde fra Folketingets Side vil blive
rejst Modstand. Man behøver jo blot at mindes, at der i
Rigsdagssamlingen 1899—1900 af 7 Folketingsmænd
indbragtes et Forslag om Forhøjelse af den kriminelle Lavalder,
og at Talere af alle Partier udtalte deres Sympati herfor.
Det vigtigste synes dog at være, at man faar det Apparat,
der skal træde i Stedet for Straf, gjort saa godt som muligt.
I Norge fik man i 1896 en Lov, der i Hovedsagen svarede
til det her omhandlede Forslag. Først i Fjor kunde Loven
imidlertid træde ud i Livet og benyttes, fordi man ikke før
havde tilvejebragt de Anstalter m. m., som vare nødvendige
hertil. Selv om imidlertid en Forhøjelse af den kriminelle
Lavalder indføres, maa der dog i ethvert Tilfælde bevares
en Adgang til at kunne underkaste Børn den til
Varetægtsarrest svarende Isolation. I min Virksomhed som
Forhørsdommer oplevede jeg engang, at et helt Personale i en
større Forretning var mistænkt, fordi der stadig forsvandt
Varer fra et Lager, hvor godt der end lukkedes og
passedes paa. Under en i anden Anledning sket Arrestation af
en 14aarig Dreng kom det op, at der var en Bande paa 6
Drenge, deriblandt 2 Skorstensfejerdrenge, som havde et
helt Lager af de stjaalne Varer i en Sukkertønde i en
Kælder i Nærheden, og det viste sig, at det var de to
Skorstensfejerdrenge, der som Fagmænd havde kendt en
Vej over Tagene og ind gennem et Murhul i en Frontespice
paa Lagerbygningen, som ingen havde tænkt sig kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:21:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1901/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free