- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 24 (1901) /
115

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Celles; dog findes der ingen Våndklosetter, idet disse ligge
i særlige Rum ved Korridorerne. I hver Celle er der
derimod et Natbord med et lille Rum til Natpotten.

Ved Sygehuset ligger endelig et lille, fuldstændig
isoleret Lighus.

Alt i alt maa Fængslerne i Fresnes betegnes som et
mønsterværdigt penitentiært Bygningskompleks, ved hvis
Opførelse der er lagt en betydelig Sum af Snille og
Omsigt for Dagen. Hvad der navnlig er ganske særlig
fremtrædende, er den fortrinlige Maade, hvorpaa Ventilationen
virker overalt i Fængslerne, noget, der er af den
allerstørste Betydning for Fangernes Sundhed. Enhver, der er
vant til at færdes i Fængsler, kender den tunge, beklumrede,
særegne Fængselsluft, som træffes selv i de fleste nyere
Anstalter. Nogen saadan daarlig Luft findes ikke her;
overalt er Luften ren og frisk, uagtet Fængslerne have
været beboede i ca. 2 Aar.

Skulde man fremkomme med nogen Indvending af
Betydning imod Komplekset, maatte det vel nærmest være
den, at det er for omfattende til at tillade nogen
ind-gaaende individualiserende Behandling af Fangerne, i hvert
Fald er det en Selvfølge, at Direktøren og de øvrige højere
Funktionærers Kendskab til de enkelte Fanger paa Grund
af disses Mængde maa være ganske overfladisk.

Jeg kan ikke slutte denne Beskrivelse uden at
fremhæve den overordentlige Forekommenhed og Velvillie,
hvormed undertegnede og forskellige andre skandinaviske
Fængselsmænd, der samtidig besøgte Fængslerne, bleve
modtagne af Direktøren, Hr. Veillier, og af de andre højere
Funktionærer, som deltog i Omvisningen.

Kristianshavn i Januar 1901.

V. From.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:21:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1901/0121.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free