Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ninger over for sindssyge Forbrydere var fremme paa den
norske Kriminalistforenings andet Aarsmøde i Oktober 1893;
allerede i 1894 var Trondbjems Kriminalasyl færdigt.
Spørgs-maalet om Bødestraffens formaalstjenlige Ordning
behandledes i Kristiania i 1891 af den internationale
Kriminalistforening. Og det er i alt væsentligt kun de 4 fornævnte
Emner, hvormed den danske Kriminalistforening i afvigte
Efteraar beskæftigede sig. Vi komme altsaa her som paa
saa mange andre Punkter, hvor det gælder Fremgang og
Bevægelse paa Retslivets Omraade, langt bag efter vor norske
Broder. Lad være, at dette har mange Grunde, at særlig
politiske Forhold have umuliggjort for Danmark, hvad der
har været gunstig Jordbund for i Norge, at Nordmændene
i de senere Aar have kunnet pege paa Mænd, der i en
sjælden Grad have forstaaet at give Udtryk for Fremtidens
Tanker i Lovsprogets Form, tilbage bliver det utvivlsomme
Faktum, at vi herhjemme, hvor der dog for Tiden findes
fremragende Jurister, tilsyneladende ikke lade nogen
Lejlighed gaa forbi til selv at fastslaa den ubetingede
Førerstilling for det Land, der nu i 11 Aar som gældende Ret
har haft den Slraifeprocesmaade, hvis Indførelse her endnu
stadig er paa Overvejelsernes Standpunkt, og med hvilken
det vist endnu kan have lange Udsigter. Skal Shakespeares
Skildring af den ubeslutsomme, danske Hamlet og den
energiske, norske Fortinbras mon stedse bevare sin Gyldighed?
Det ligger nær at formode, at Foreningen med et mere
selvstændigt Begyndelsesprogram vilde have indfanget
adskillige Medlemmer, der nu stille sig afventende over for,
hvad den egentlig vil bringe. Det maa derhos erindres, at
det vel har sin Betydning, at Foreningen ved sin
Beskæftigelse med de foreliggende Emner anbefaler dem til
Lovgivningsmagtens Behandling, men dette gælder dog i særlig
Grad, hvor det er Emner, som Lovgivningsmagten ikke i
Forvejen er gjort opmærksom paa, eller alt har taget
Stilling til, i hvilke Tilfælde Foreningens Anbefaling er af
mindre Vægt. Det kan her noteres, at ogsaa et af Præsi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>