Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I enkelte franske og belgiske Kommuner haves endnu
som Levninger fra gammel Tid Fællesmarker, som er
udstykkede og overlades trængende Familier til Brug. Da
man imidlertid saa, at ofte vedkommende Familie var i saa
daarlige Kaar, at de hverken kunde dyrke eller tilsaa det
dem tildelte Jordstykke, gik man et Skridt videre. Endel
Gaardbrugere slog sig sammen og paatog sig at oppløie.
gjødsle og tilsaa de forsømte Jordstykker og fik derved
dem, hvem de var overladt til Brug, sat i Vei uden
synderlig Udgift for hver enkelt.
Andre Steder dannede man Hjælpeforeninger, som leiede
større Jordomraader og overfor Grundeieren overtog at
udrede Leieafgiften, for hvilken de Personer, til hvem man
udstykkede Jorden, ikke kunde faa Kredit hos Jorddrotten.
De enkelte Brugere fik at betale til Hjælpeforeningen, der
tilsaa Dyrkningen og opsatte Præmier for de bedste
Dyrkningsresultater. Der gjordes Udlæg til Sædefrø og
Redskaber, alt mod Refusion. Selv om de ikke altid blev
dækkede, viste det sig, at man alligevel sparede adskilligt
i Fattigudgifter, da de Personer, som fik Jord, jo ellers
Ludvig XlV’s Tid, er dens Omraade et Sameie mellem alle
Indbyggere. Enhver Husholdning, der stiftes, og som tilfredsstiller
visse Betingelser, faar overladt et Grundstykke paa omtrent 22
Ar til Brug. Grundstykket kan ikke sælges og ikke deles og gaar
alene over til Livsarvinger.
I Riilisheim, i Nærheden af Miihlhausen i Elsass, tildeles
enhver ny Husholdning 8 til 10 Ar, hvis Brug i Tilfælde gaar over
paa den gjenlevende Egtefælle, men ikke paa Børnene. Lignende
er Forholdet i en anden elsassisk Landsby Regisheim, hvor de
Jordstykker, som saaledes overlades, er helt op til 150 Ar. At
Fællesjorden her er saa stor, skriver sig fra, at Befolkningen i
Sermersheim, en Nabolandsby, i 1304 uddøde fuldstændig med
Undtagelse af 2 Oldinger, som efter at være afviste mange Steder
fik Optagelse i Regisheim. Da de døde, testamenterede de
Ser-mersheims Bymark, hvoraf de var de eneste tilbageværende
Sam-eiere, til Regisheim.
Lignende Forhold finder ogsaa Sted i St. Moritz i Kanton
Wallis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
