Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brydernes Skrift, og et Par Italienere refererede Fundet af
forskellige anatomiske Afvigelser hos Forbrydere. Heller
ikke paa de andre Omraader bragte Kongressen noget
egentligt epokegørende, men den forløb i det hele fredelig
under Bestræbelserne for ligesom at udjævne Kløften mellem
de forskellige Skoler, hvilket i Betragtning af, at baade
den positive og den sociologiske Skole vare kvantitativt
svagt repræsenterede i Forhold til den tredie Skole,
tilsyneladende gik ret let for Haanden. Ferri, der i Kraft af
sin Veltalenhed var den positive Skoles glimrende
Ordfører — medens Lombroso, der taler daarligt, især naar
han bliver ivrig, holdt sig mere tilbage i Diskussionen —
accentuerede stadig, at man ikke, som man var tilbøjelig
til, udelukkende maatte læse den positive Skoles Program
i Lombrosos »le criminel«; denne Bog repræsenterede
kun den ene Del af Skolens Lære og fordrede som
nødvendigt Supplement »le c rime« (causes et remédes. Paris
1899), og Sighele, en af Lombrosos Elever, sluttede sig
i sit Foredrag om »le crime collectif« tilsyneladende ret
nær til Tarde. Paa den anden Side maatte man som
Regel anstrenge sig for at finde nogen Forskel paa den
sociologiske og den tredie Skoles Anskuelser. Lacassagne
endte vel den Programrapport, som paa Kongressen
frem-lagdes af hans Elev Martin, med sit gamle Slagord: »Les
sociétés ont les criminels qu’elles méritent«, men selve
Rapporten med sin stærke Fremhæven af Alkohol, Syfilis
og Tuberkulose som direkte og indirekte Faktorer for den
fysiske og mentale Degeneration indeholdt intet væsentligt,
som vi ikke alle kunne underskrive. At der alligevel
mellem Italienerne og os andre var en betydelig Divergens,
som den sædvanlige Kongreshøflighed ikke kunde dække
over, kom frem ved mange Lejligheder; thi hvad enten der
forhandledes om Degeneration og Kriminalitet eller om de
sociale Aarsager til Forbrydelsen, om
Preventionsforanstalt-ninger osv., endte man altid ved »den fødte Forbryder«.
Den positive Skoles Determinisme eller — som Lacas-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
