- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 25 (1902) /
12

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Behandling i et Reformatory afhængig af de paagældendes
Opførsel sammesteds i den første Tid. Herefter skulde kun
16- til 23aarige unge Mænd kunne optages i en saadan
Institution, og alle, der ikke opførte sig tilfredsstillende,
skulde straks overføres til et egentligt Fængsel. For disse
Forslags Vedtagelse i England er imidlertid Indførelse af
Domfældelse paa ubestemt Tid en Nødvendighed.

Hvad endelig angaar Bekostningen, er denne i Amerika
i Forhold til Udgiften til Fængslerne meget stor. Hver
indsat koster i Concord 183 og i Elmira 133 Dollars om
Aaret, medens Omkostningerne i Staternes Fængsler paa
Grund af den betydelige Arbejdsindtægt ere langt mindre,
saaledes i Sing-Sing 71, i Columbus 26 og i Joliet endog
kun 20 Dollars for hver indsat.

Vi komme nu til den for Fangerne i Staternes
Fængsler indrettede foreløbige Løsladelse.

Allerede før Indførelsen af denne havde Gouvernøren i
hver Stat Beføjelse til efter Forslag af Fængselsbestyrelsen
at eftergive Fangerne, naar de opførte sig godt, 1 Maaned
af det første Aar, 2 Maaneder af det andet og saa
fremdeles. Den foreløbige Løsladelse er som nyere Institution
navnlig indført i Staterne Ohio, Illinois og Massachusetts.
Med denne er Domfældelse paa ubestemt Tid indført
under følgende to Former: 1) saaledes, at Dommeren
fastsætter Minimum og Maksimum af Straffetiden, og 2)
saaledes, at Dommeren kun fastsætter Minimum, medens
Maksimum i Nødstilfælde kommer til Anvendelse efter den for
den foreliggende Forbrydelse gældende Lovbestemmelse.
Den førstnævnte Fremgangsmaade er den sædvanlige. Den
anvendes ogsaa i Staten New-York, men dog kun i
forholdsvis ringe Grad. Den gælder her for alle i Statens
Fængsler inddømte Forbrydere, der ere over 16 Aar gamle.
Løsladelsen foranstaltes af en Kommission, bestaaende af
Generaldirektøren for Fængselsvæsnet samt Fængslets
Direktør, Præst og Læge.

I Illinois nævnes slet ingen Straffetid i Dommen, idet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:21:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1902/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free