- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 25 (1902) /
26

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sonerne vidste endvidere, at de senere skulde udtale sig
om det sete; man kan følgelig forudsætte maksimal
Opmærksomhed med Villien til at huske, medens Vidnet i
Reglen først bagefter opfordres til at meddele Indtryk, som
det maaske kun har optaget flygtigt og uopmærksomt, og
som for længst ere forsvundne. For det tredie stod Objektet
i 3/4 Minut i rolig Uforanderlighed til Betragterens
Disposition, medens det virkelige Livs Begivenheder i Reglen
frembyde en Række Enkeltfaser, der kun ere til Stede i
forsvindende kort Tid og derpaa ere redningsløst forsvundne.
For det Qerde fandt der ved det umiddelbart efter
Iagttagelsen afgivne primære Udsagn straks en Befæstelse
af Erindringsindholdet Sted, der selvfølgelig maatte have
den gunstigste Indflydelse paa alle fremtidige Udsagn. For
det femte forlangtes de sekundære Udsagn meget hurtig
efter Iagttagelsen; den længste Pause var kun 3 Uger,
medens Vidner ofte først efter Maaneders Forløb opfordres
for første Gang til at rekonstruere deres Indtryk.
Fremdeles manglede enhver Mulighed for Forfalskning ved
Affekter, Partiskhed, Lidenskab, Kærlighed, Had,
egoistiske eller sympatiske Interesser i at give Erindringsbilledet
en bestemt Skikkelse. Forsøgspersonens meste Interesse
bestod i at levere saa gode, o: saa rigtige Forklaringer som
muligt. Endelig bortfaldt alle suggestive
Paavirk-ni nger, da Personerne hverken erfarede noget om
hinandens Udsagn, talte indbyrdes med hinanden om det
iagttagne, eller ved Gengivelsen paavirkedes ved noget som
helst Spørgsmaal i den selvstændige Udvikling af deres
Erindringsbillede.

Paa den anden Side maa det erindres, at det hele
Eksperiment jo er og bliver en Fiktion, som, hvor alvorlig
»Medierne« end tage Sagen, dog aldrig kan faa det
virkelige Livs hele Vægt; det er derfor sandsynligt, at
Indtrykkene ikke have den Styrke, og Iagttagerne ved deres
Udsagn og »Edsaflæggelse« ikke føle saa stærkt et Ansvar,
som hvis det drejede sig om levende Realiteter. Dernæst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:21:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1902/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free