Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gør. skal ædru Mand svare til — uden for København gør
man Loven formel Ære, citerer Straffelovens § 39 og giver
dog samme Straf, som man vilde have givet uden dette
Citat, i København sige vi, han er fuldt tilregnelig, og naar
der blot kommer nogle Vidner, der udtale, at de mene, at
Manden maa have vidst, hvad han gjorde, saa straffe vi
ham som tilregnelig, selv om vi godt vide, at Vidnerne ikke
forstaa sig paa at bedømme Personens Tilstand. Denne
Praksis er næppe overensstemmende med Straffeloven, hvad
der er meget uheldigt, men det er Straffeloven, ikke Praksis,
der bør forandres. Borgmester Ekeroth paatog sig den
vanskelige Opgave at anvise, i hvilke Retninger en Reform
skulde gaa. Skønt han beskedent udtalte, at han ikke
tiltroede sig Evne til at sige det forløsende Ord, synes det
dog virkelig, at han har fundet en tiltalende Løsning. Hans
Synspunkt er det, at Straf ifølge sit Begreb ikke kan og
ikke bør anvendes i Tilfælde af manglende Tilregnelighed,
selv om Forbryderen er modtagelig for Straffen, men at
Samfundets Følelse bør imødekommes, naar den over for
Forbrydelser, begaaede i beruset Tilstand, med Styrke kræver
Anvendelse af andre, for Samfundet lige saa betryggende,
Foranstaltninger. Ved Smaaforbrydelser kan man lade sig
nøje med at straffe selve Rusen med en Straf, der svarer
til den for Forbrydelsen fastsatte. Ved store Forbrydelser
passer dette Synspunkt ikke, thi Rusen er i Almindelighed
»uagtsom«, og i de grovere Tilfælde kan det ikke forsvares
at straffe den uagtsomme Rus med den Straf, som er
fastsat for den forsætlige Forbrydelse. De Foranstaltninger,
der herefter bliver Spørgsmaal om, maa være Internering
og, for saa vidt der foreligger Drikfældighed, tillige
Helbredelsesforanstaltninger. Interneringen bør vare mindst
lige saa længe som den Straffetid, der er fastsat for den
tilregnelige Forbryder; men selv om Interneringen vil ligne
Frihedsstraffen i mangt og meget, bliver den dog ikke Straf,
thi den er ikke forbundet med Straffedommens borgerlige
Følger. Dernæst foreslog Taleren Tvangsarbejdsanstalterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
