Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at Forf. ikke angiver det Sted i paagældende Skrift, hvor den
citerede Udvikling eller Udtalelse findes. Skriftet slutter med
en Redegørelse (S. 189—198) for Juraens og Medicinens
indbyrdes Forhold til Tilregnelighedsbestemmelsen, i hvilken
Forf. nærmest hævder, at der bør tillægges Lægeerklæringer
en afgørende og absolut Betydning ved
Tilregnelighedsspørgs-maalet. Udviklingen i dette Afsnit er noget præget af en
mangelfuld Forstaaelse af Juraens Karakter som virkelig
Videnskab og af dens videnskabelige Arbejdsmaader og
Formaal, ligesom den Hovedsætning, hvorpaa Forf. støtter
sin Sætning om, at Domstolene bør rette sig efter
Lægeerklæringen: »det er for at rette sig efter Underretningen,
man søger Underretning«, i Virkeligheden er et Postulat:
Man søger Underretningen for at klarlægge et Punkt af
Betydning for den Afgørelse, man skal træffe, et Punkt,
hvor man ikke selv er kompetent, in casu Spørgsmaalet
om den tiltaltes psykiske Habitus; men man har ikke
derved lagt Afgørelsen af de andre relevante Punkter i dens
Haand, som man i den enkelte Retning har afæsket
Erklæring. Forfatteren omtaler selv som det rette, at
Tilregne-lighedsspørgsmaalet skal føres ind paa Baner, hvis
Ledelinier ere Sygdombestemmelser og praktiske Samfundshensyn.
Nu vel — den første af disse Ledelinier overlades Lægerne
— men de praktiske Samfundshensyns Afvejelse kan og
tør Juristen ikke give fra sig, saa vist som hans Opgave
er at værne Samfundet og dets Fred.
Olaf Haack.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
