Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. hen til en lille Sø i Nabolaget Paa Strandbredden opfordrede
han sin Gæst til at klæde sig af og gjorde selv det samme,
hvor-paa den russiske Forfatter og den italienske Kriminalist stak paa
Hovedet ud i Bølgerne. L. er en dygtig Svømmer og mente sagtens
at kunne følge sin Ledsager, men maatte efter et Kvarters Forløb,
udmattet og forpustet, erklære sig for overvunden. Tolstoi var
meget stolt over denne lette Sejr, og for at vise, at den ikke havde
taget paa hans Kræfter, greb han, saa snart de vare komne i Land,
den italienske Professor og løftede ham, som om han havde været
en Fjer. — Ved Maaltidet bagefter nød Tolstoi kun Grøntsager,
men L. var meget imporneret over de Kvanta, han satte til Livs.
Da L. senere udviklede sine Teorier om den fødte Forbryder for
Tolstoi, blev denne yderst indigneret. Hans Øjenbryn rynkedes,
Øjnene skød Lyn. L. fortsatte ikke desto mindre med at udvikle
sit System, medens Tolstoi mumlede: „Drømmerier, Drømmerier.11
En efterfølgende Diskussion om Retten til at straffe, gravede
sluttelig en Afgrund mellem de to berømte Mænd. L. holdt paa, at
Samfundet har Ret til at udrive af sin Barm Forbryderen, der ikke
vil bøje sig under dets Love, selv om han er utilregnelig. Tolstoi
generede sig ikke for at kalde denne Sætning for afskyelig og
erklærede, at enhver Straf var en Forbrydelse. løvrigt lykkedes
det ham ikke at overbevise Lombroso. Og de to Modstandere
skiltes, hver for sig endnu mere overbeviste end forhen om deres
Systems Fortræffelighed. — Og det er vel for Resten
Diskussionernes sædvanlige Resultat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
