Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 48*), der paa en vis Maade maa betegnes som en vigtig
Milepæl i Udviklingen, om denne Bestemmelse end ikke er
tilstrækkelig omfattende for Øjemedet, selv sat i Forbindelse
med den tyske Straffelovbogs Bestemmelser om Rufferi og
Kobleri. Derimod tør man nok betegne den nye norske
Straffelov af 22. Maj 1902 §§ 141, 200—206, 216, 217 og
224 sammenholdt med sammes §§ 12, 14 og 36 som
temmelig fuldstændig i strafferetslig Henseende.
Ved Behandlingen af Prostitutionsspørgsmaalene paa
den internationale Fængselskongres i Paris i 1896 (se dette
Tidsskrift Aarg. XIX S. 1 ff.) blev den hvide Slavehandels
planmæssige Bekæmpelse første Gang Genstand for en mere
almindelig indgaaende Drøftelse, om man end særlig tog
Sigte paa Beskyttelse af mindreaarige Kvinder. Paa en
international Sædelighedskonference i Bern Aaret efter bragte
Hilty, Udgiver af »Politisches Jahrbuch der
schweizeri-schen EidsgenossenschafU den hvide. Slavehandel frem, og
Konferencen rettede en Henvendelse til det schweiziske
Forbundsraad om at tage Initiativ til en international
Overenskomsts Afslutning, uden at det dog førte til noget.
Først i 1899 kom der rigtig Fart i Tingene, idet
the National Vigilance Association i London fik samlet en
privat international Kongres, dersteds under stærk
Tilslutning fra alle Lande. Foruden at befæste og organisere
den internationale Samvirken mellem de forskellige Landes
private Foreninger til Hjælp for og Beskyttelse af den hvide
Slavehandels Ofre, trak Londonerkongressens Forhandlinger
og Beslutninger op Grundlinierne for de Lovændringer og
administrative Fortøjninger, som i de forskellige Lande var
*) Denne g er saalydende: »Wer eine Frauensperson zu dem Zwecke,
eie der gewerbsmässigen Unzucht zuzufiihren, mittetst arglistiger
Verschweigung dieses Zweckes zur Auswanderung verleitet, wird
mit Zuchthaus bis zu 6 Jahren bestraft Neben der
Zuchtbaus-strafe ist der Verlust der biirgerlichen Ehrenrechte auszusprechen,
auch kann zugleich auf Geldstrafe von 160—6000 Mark, sowie auf
Zulässigkeit von Polizeiaufsicht erkannt werden«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
