Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bleven fremsat den Paastand, at det moderne
Socialdemokrati og de socialdemokratiske Læresætninger har haft
deres store Andel i den stigende Kriminalitet, men dette
er, siger Forf., »en Sætning saa meningsløs og saa
fuldstændig blottet for al Fornuft, i alt Fald hvad danske
Forhold angaar, at der ingen Grund er til at imødegaa den«.
At imidlertid den nævnte Paastand — den være sig nu
rigtig eller ikke — i alt Fald ikke kan affærdiges med en
Bemærkning om, at den er meningsløs, det synes at
frem-gaa af Forfatterens egne Udtalelser senere hen i Bogen.
Dr. Kraft bemærker saaledes pag. 170, at der efter
Afslutningen’af de store Striker og Lockouter sker en
Tilvækst i Forbrydertallet, og som en »medvirkende Grund«
hertil anfører han, >at de arbejdssky eller dovne under
Striker og Lockouter er bleven vant til Driveriet, saa at
de ikke gider tage fat igen«. Forf. siger dernæst pag. 309:
»De store industrielle og sociale Kriser skaber en Uro i
Arbejdet og Arbejdsforholdene, inden Udviklingen faar
dannet de ny Former, der er de mest hensigtsmæssige.
Men netop derved skabes der en Urosbølge i de enkeltes
Sind, der kan oversvømme de sociale Hensynshæmninger
og gennembryde dem til Fare for det enkelte Individs
sociale Fred og Eksistens«. Forfatterens her anførte
Udtalelser synes det unægtelig noget vanskeligt at forene med
hans ovenfor citerede Karakteristik af den nævnte Paastand
om Socialdemokratiets Forhold til den stigende Kriminalitet.
I 3. Afsnit — »Sociale Aarsagsforhold« — giver Forf.
en Skildring af de sociale Forhold, under hvilke de fleste
af vore Forbrydere henleve deres Barndoms- og
Ungdoms-aar. Skildringen heraf er vel noget bred, men Sproget er
letflydende og kvikt, og der er en Fart over Fremstillingen,
som staar i en ejendommelig Modsætning til det noget
tunge og knudrede Sprog, hvori Bogens øvrige Afsnit ere
skrevne, en Modsætning, som utvivlsomt finder sin
Forklaring i, at Forf. her — hvor han omtaler de forsømte og
vanrøgtede Børn — er inde paa et Emne, som i særlig
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
