Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 4. Afsnit skænker Forf. Forbrydernes Arbejdsulyst,
Drikfældigbed og Tilbøjelighed til Vagabondering en
særskilt Omtale, fordi det er i disse Tilbøjeligheder, at deres
asociale Karakter særlig lægger sig for Dagen. Forfatterens
Omtale af Arbejdsulysten, »den første, den største Aarsag
til Forbrydelsen«, er i alt væsentligt kun en Gentagelse af,
hvad ban allerede har sagt i de foregaaende Afsnit af
Bogen. Over for den sædvanlige, stærke Fremhæven af
Alkoholismen som Aarsag til Forbrydelsen hævder Dr. Kraft,
at han i ikke faa Tilfælde har truffet en Alkoholisme hos
Forbryderne, der maa betragtes som en Virkning af deres
tidligere Kriminalitet, »at de er bleven Alkoholister, fordi
de var Forbrydere«. Er dette mon mere end en
Aandrig-hed? — Inden for Vagabonderne opstiller Forf. to forskellige
Typer, som han karakteriserer meget rammende. Den ene
er »den fødte Vagabond«, den godmodige, gemytlige og
vittige Fyr, som lader fem være lige. Den anden Type er
mere ondartet: den misfornøjede, ondskabsfulde, løgnagtige
og brutale Dagdriver. Til denne Gruppe høre Alfonserne.
Bogens 5. Afsnit omhandler Forbrydernes
Kærligheds-følelse, Familiefølelse, religiøse Følelse og — meget
vidtløftig — deres Samvittighedsfølelse. Fremstillingen heraf,
der i øvrigt havde haft sin naturlige Plads under de
krimi-nalpsykologiske Studier i Bogens 1. Afsnit, gaar ud paa at
vise, at de nævnte Følelser ere svagt udviklede hos de
fleste Forbrydere, og at Forbryderne som Følge deraf —
hvad der, som foran omtalt, efter Forfatterens Mening er
det særlig karakteristiske for deres Sjæleliv — mangle de
af disse Følelser betingede Hæmningsforestillinger eller etiske
Kontrastforestillinger.
I Bogens Slutningskapitel giver Forf. først en Definition
*f Begrebet Asocialitet, som er bredere, men ikke mere
atringent end den i Indledningen givne, foran omtalte.
»Naar jeg bruger Begrebet Asocialitet — siger Forf. — saa
forstaar jeg ikke blot derved en Sjælstilstand, der er i
Mod-strid med Samfundslivet, saaledes som det er reguleret og
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
