- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 25 (1902) /
210

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

genoprettes, optoges i Reglen ikke Børn, der vare over 8 Dage
gamle. Det første Barn modtoges den 27. Oktober 1900,
derefter kom snart flere, og Villaen har forlængst naaet sin
Maksimumsbelægning, 10 Børn. Det er især uægte Børn,
som ere antagne. Kun et ægtefødt Barn er optaget, hvilket
er ganske naturligt i Betragtning af, at kun nyfødte Børn
finde Optagelse, og det ikke ofte er Tilfældet, at Mødrene
blive forladte eller Enker, lige naar de have født. Derimod
har der vist sig overordentlig Trang til et Hjem for
uægtefødte Børn: Plejemødre forlange i Reglen 16—20 Kr. om

Maaneden foruden Klæder til Barnet, og da Faderen meget
hyppig unddrager sig sine Forpligtelser, staa slige Mødre ofte
lige udskrevne fra Fødselsstiftelsen uden Spor af
Subsistensmidler. En Pige kom midt i Vinterens strengeste Kulde
med et nyfødt Barn indsvøbt i et Sjal; med dette Barn
havde Moderen tilbragt 3 Nætter omkring paa Lofter, hvor
hun havde kunnet snige sig ind. Barnet var halvdødt af
Kulde, Moderen syg og udhungret. I et andet Tilfælde
anbragtes et Barn ved Foranstaltning af Kriminal- og
Politiretten. Moderen skulde straffes for Tyveri, og Barnet
indbragtes til Hjemmet indpakket i gamle Pjalter, hvorfra de
nøgne Fødder stak frem, fulde af Frostknuder, medens det
var i den Grad snavset, at det varede flere Dage, inden
man fik det ordentlig renset ud. Nu er det en smuk,
livlig og opvakt Dreng. Kan nogen betvivle, at disse Børn
vilde være gaaet legemlig og aandelig til Grunde, hvis de
havde fortsat Tilværelsen, som de havde begyndt?

Et vigtigt og vanskeligt Punkt var Spørgsmaalet, om
det kunde lykkes at føre disse smaa, svage Væsener over
det vanskelige, første Aar. De fleste Læger vare enige om,
at det ikke var gørligt at opfostre saa mange nyfødte Børn
sammen ved kunstig Ernæring; det var forsøgt før, men
selv under de bedste Forhold var der bestandig kommet
Smitte, som bortrev Børnene. T.s Opfostringshjem er
imidlertid i de 2 Aar, det har bestaaet, kommet ud over denne
Fare. Med Assistance af Dr. Paulin lykkedes det at engagere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:21:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1902/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free