Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forel et Mahaine: Crime et anonialies mentales
constitu-tionelles. La plaie sociale des diséquilibrés å
responsa-bilité dimiimée. Genéve—Paris 1902.
Bogens Kærne dannes af 4 Kriminaltilfælde, som
Forfatterne med mere eller mindre Ret mene angaa
utilregnelige Individer. Mest tvivlsomt er det første Tilfælde —
Kejserinde Elisabeths Morder Luccheni. Forel, der
her bygger sin Opfattelse paa Avisreferater, delvis ogsaa
paa sin Overværelse af Retsforhandlingerne, hvorunder han
»sad i Nærheden af« den anklagede, kommer til det
Resultat, at Luccheni var en »impulsiv«. Han er dog ikke enig
med Lombroso, der — selvfølgelig — opfatter Luccheni
som Epileptiker, uagtet der aldrig hos ham har været det
mindste Tegn paa Epilepsi. De Fakta, hvorudfra Forel
drager sine Slutninger, synes rigtignok vel tvivlsomme, ere
væsentlig Lombrosos neppe fuldt konstaterede Angivelse
om, at Lu cc hen is Fader var Alkoholist, og selve den
anarkistiske Handling. Det er rigtignok at vende Sagen
om, naar man i et retspsykiatrisk Tilfælde lægger
Hovedvægten paa den begaaede Forbrydelses Karakter, men ud
fra Forels Tro paa at alle Anarkister ere mere eller
mindre abnorme, impulsive eller déséquilibrés, er hans
Standpunkt ialfald forklarligt. Det er imidlertid urigtigt, naar
Forel vil sammenstille Anarkisterne med tidligere Tiders
^Fyrstemordere«. Disse sidste have ganske vist
gennem-gaaende været afgjort sindssyge, lige fra Rava illa c og
ned til Præsident Garfields Morder Guiteau, men de
have handlet paa egen Haand ud fra deres forrykte Ideer.
Det kan jo ogsaa være, at der imellem Anarkisterne findes
enkelte fanatiske Idealister, der ere paa Sindssygens Grænse,
men den allerstørste Del er sikkert simpelt suggestioneret
og ialfald ikke utilregnelig efter de almindelige Anskuelser.
Og naar Forel i en Efterskrift tager Lucchenis senere
Attentat paa Fængselsdirektøren til Indtægt for sin
Anskuelse om hans patologiske Impulsivitet, saa maa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
