Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig vælge til deputeret for at tvinge Regeringen til at benaade
ham som politisk Forbryder. Han udraaber ofte med dyb Stolthed:
„Jeg er Musolino*, hilser den forsamlede Mængde med kongelig
Værdighed: Buon giomo, popolo! etc. Han holder meget af at
sammenligne sig selv med Greven af Monte-Christo. Hans moral
insanity er saa stor, at han ved sin Anholdelse beder Præfekten
om et Par Ugers Frihed „paa Æresord", da han gerne vilde gøre
det af med 2 Fjender endnu, som hidtil vare undgaaede ham. Hans
Ædelmodighed er som den klassiske Røvers: han opnaar Tilgivelse
for den Skade, han har gjort, ved at betale den med andres
Penge, som intet koster ham selv. Hans Intelligens aabenbarer
sig i hans Vers, der ikke ere ringere end mangfoldige andre
tarvelige Poeters, og som afspejle en overdreven Egocentri te t.
At hans Intelligens i hvert Fald har været hans Omgivelser
overlegen, fremgaar af, at han endnu som omtrent Dreng blev
udnævnt til Chef for Kalabriens Mafia. Hans Evner til at opdage
en Forræder grænse til det utrolige, og de ubetydeligste Indicier
i saa Henseende undgaa ikke hans Blik. En Gang havde
Gendarmerne bestukket en af hans Elskerinder. Musolino holdt
stadig Stævnemøder med hende, men Dagen før det aftalte
Tidspunkt overraskede han alle ved at tage Pigen med sig op i
Bjergene i Stedet for at komme til hende; 3 Dage efter fik hun
Lov til at vende tilbage. Hans livlige Intelligens viser sig ogsaa i
den Dygtighed, hvormed han har forstaaet at undgaa sine
Forfølgere. Han sov altid med Fødderne støttede mod et Træ, hvorved
enhver Lyd i hans nærmere Omgivelser meddeltes ham gennem
Træet Han havde ogsaa stedse 2 Hunde hos sig: den one
anbragte han ved sin Side, den anden langt borte fra hans Skjulested;
nærmede en Fare sig, begyndte den fjerne Hund naturligvis at go,
hvilket straks besvaredes af den nære Hund, der saaledes vækkede
Musolino i god Tid, naar han sov. Hans Spioneringssystera var saa
fortrinligt, at Regeringens slet ikke kunde komme op derimod. —
Sluttelig tilføjer Lombroso et Par fornuftige Ord om den skadelige
Virkning, som Befolkningen og Pressens Interesse har haft paa
Musolino. Havde han overalt mødt den Tavshed, Afsky og
Fjendtlighed, som han fortjente, havde han aldrig vovet at anse sig fof
en Helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
