Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lokalernes hensigtssvarende Indretning er, er Opretholdelsen
af Arrestdisciplinen ikke mindre vigtig, og det maa antages,
at den paa mange Steder er meget mangelfuld. Der burde
derfor udarbejdes et Reglement for Disciplinen i
Varetægtsfængslerne og en Instruks for Arrestforvarerne.
Medens Kancelliet intet væsentligt fandt at erindre mod
Kommissionens Betænkning paa alle andre Punkter, kom
Tvivlen om det rigtige i at indføre Cellesystemet i
Arresthusene ogsaa her til Orde. Imidlertid overvandtes
Betænkelighederne dog i Erkendelsen af, at den hidtil benyttede
Anbringelse af Arrestanter i Fællesskab havde vist sig lidet
heldig, og at de skadelige Følger af et Arrestophold i alt
Fald væsentlig maatte kunne indskrænkes ved Isolering af
Arrestanterne. Den kgl. Resol. af 22. Decbr. 1841 blev da
ogsaa fuldstændig et Udtryk for de af Kommissionen
hævdede Synspunkter. Cellesystemets Indførelse fastslaas, dog
saaledes, at der i hvert Arresthus ogsaa bør haves Arrester
til mindst 3 Personer til Benyttelse i særlige Tilfælde;
Arrestanter af forskelligt Køn bør ikke holdes samlede;
der skal sørges for Arresternes Opvarmning og Belysning;
der skal indrettes Arrestgaarde ved hvert Arresthus;
endelig skal Arrestforvareren have en passende og for Tilsynet
med Arresthuset bekvemt beliggende Bolig. Om
Arrestforvarernes Kaar bestemmes det, at der skal sørges for, at
disse blive saaledes forbedrede, at Bestillingerne kunne
besættes med duelige og paalidelige Mænd, og at disse kunne
finde deres Udkomme ved deres Lønninger og de øvrige
med deres Bestillinger forbundne Indtægter, uden at være
nødsagede til at befatte sig med andre Forretninger, der
ville være dem til Hinder i med fornøden Aarvaagenhed at
varetage deres Tjeneste. Sluttelig paalagdes det den
ovennævnte Kommission at udarbejde et Reglement for en
hensigtsmæssig Fængselsdisciplin.
Som det sidste Led i disse Bestræbelser for at hidføre
en virkelig Reform paa det her omhandlede Omraade kom
saa det d. 7. Maj 1846 approberede Reglement for Arrest-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>