- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 26 (1903) /
85

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

for ham, som der har nedlagt saa megen Kraft og saa
megen Kjærlighed.

Som Fængselsbestyrer var han først og fremst den
praktiske Mand. Han styrede sin Anstalt og styrede den
godt, og dette var hans Stolthed. Videre agtede han sig
ikke; og han efterlod sig ikke, saa vidt mig bekjendt,
noget-somhelst skriftligt Arbejde i sit Fag. I det hele stillede
han sig altid noget skeptisk lige over for moderne Theorier
og Straffesystemer, i hvis Drøftelse, særlig i mere private
Kredse, han dog kastede sig ind med al den Iver og
Interesse, der laa for hans livlige, altid vaagne Sind. Lige
over for sine Underordnede var han den samvittighedsfulde
og imødekommende Chef, og Fangerne omfattede han hver
for sig med en rent personlig Interesse, hvad jeg jævnlig
havde Anledning til at erfare under Samtale om dem. De
ansaa ham for en streng Mand; men de sagde tillige, at
ban var som en Fader for dem.

I 13 Aar varede Gløersens egentlige Arbejdstid som
Fængselsmand. Han blev syg i Eftersommeren 1901, og
denne Sygdom blev hans Død. IQor overtog han igjen
efter Evne sit Arbejde, som han med nogen Afbrydelse
fortsatte lige til April iaar, da han blev saa svag, at han
maatte gaa tilsengs. Han vedblev dog ogsaa en Tid fra
Sygesengen at lede sin Anstalt. Saa døde han den 6.
Angust.

Strafanstaltens Præst fortalte i sin Gravtale, at
Fangerne om Eftermiddagen paa Direktørens Dødsdag var
samlede til Bibellæsning. Da de fik høre om Dødsfaldet,
blev der Graad, som naar man har mistet sin bedste Ven.
De bad senere om, at der maatte frembæres en Tak til
ham ved hans Baare. Og Præsten føjede til i et Brev til
mig, at alle havde det Indtryk, at den afdøde var indtil
det yderste samvittighedsfuld, og at Nidkjærhed for
Tjenesten kande siges at fortære ham, idet han led under Frygt
for ikke at skulle gjøre det rette.

Direktør Gløesen blev i 19C0 Ridder af St. Olafs Orden

7*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1903/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free