- Project Runeberg -  Nordisk tidsskrift for fængselsvæsen... / Årg. 26 (1903) /
90

(1878-1911)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Der godskrives Fangerne en vis ringe Arbejdsfortjeneste
til Udbetaling ved Løsladelsen eller for Halvdelens
Vedkommende til Understøttelse af Familie og Ekstraforplejning.

Omkostningerne ved Fangernes Underhold forbavser
ved deres efter europæisk Maalestok ringe Størrelse, idet hver
arbejdende Fange nemlig kun koster Staten 44 Kr. aarlig
(i Danmark c. 500 Kr. aarlig), hvilket imidlertid har sin
Forklaring dels i den ringere Løn for Embedsmænd og
Betjening, dels i den overordentlig billige Kost, som væsentlig
bestaar af Ris, Byg, Kartofler, Hirse etc. Varetægtsfanger
kunne daglig skaffe sig Ekstraforplejning udefra, der før
Udleveringen nøje undersøges bl. a. af Lægen, som i
Sygdomstilfælde i øvrigt kan regulere Kosten efter Behovet.

Ellers synes Hygiejnen at være den svage Side.
Sygeligheden er betydelig større end i europæiske Fængsler,
hvilket ikke kan antages at skyldes klimatiske og andre
særlig japanske Forhold, men derimod antages begrundet
ved den selv efter den nationale Skik yderst tarvelige Kost,
der ikke skal være meget bedre end den, som nydes af de
fattigste Kulier. Hertil kommer den før nævnte fuldstændige
Mangel paa Varmeapparater i Fængslerne, der, skønt den
svarer til Forholdene i almindelige japanske Huse, dog
antages at være særlig uheldig for Fangerne, der ikke have
samme Adgang som fri Folk til at skaffe sig Varme ved
Bevægelse etc., saa meget mere som Fængselsarbejdet for
en stor Del er stillesiddende. Sygehusene tilfredsstille heller
ikke de tarveligste Fordringer, have hyppig Sygecellerne
liggende mod Nord og have heller ikke Varmeapparater, saa
at Forf. i Februar Maaned 1900 i Sygehuset for det store
Fængsel i Kioto konstaterede en Varme af kun 2° Celsius.
Ogsaa Lægetilsynet er tarveligt. Derimod staar
Person-renligheden højt, idet alle Anstalter have gode Vadske- og
Badeindretninger, saa at hver Fange om Sommeren faar
varmt Bad hver 5te og om Vinteren hver 10de Dag, derhos
daglig 1 Times Bevægelse i det fri, nogle Steder derunder
tillige Gymnastik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 21:22:02 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ntff/1903/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free